Lær at trylle

Lær at trylle

Onsdag 18. oktober kan du opleve tryllekunstner Stig Rantzau fra Aalborg Trylleklub i et forrygende show på Cirkusmuseet i Rold. Han har specialiseret sig i mesterlige tricks med spillekort, reb og elastikker – og så kan han læse dine tanker. Det bliver et show fyldt med uforudsete ting og imponerende tricks.

Efter et underholdende og fortryllende show på ca. 30 minutter har du mulighed for selv at lære at trylle.

Stig Rantzau viser nemlig efterfølgende store som små, hvordan man tryller, så du kan imponere venner og familie med betagende og magiske trylletricks, når du kommer hjem.

Du kan lære at trylle med elastikker, kort og reb. Det er for alle med hang til magi, men henvender sig især til børn over ti år. Medbring gerne dit eget sæt spillekort, da du blandt andet kan lære flere forskellige tricks med spillekort.

Show og trylleundervisning varer i alt ca. to timer, og billetten giver adgang til både show, undervisning og udstillingerne på Cirkusmuseet.