Lær at kæmpe som en viking

Lær at kæmpe som en viking

Lørdag 31. juli og søndag 1. august har Vikingegården besøg af vikingekampgruppen Ihwar.

Vikingerne fra gruppen viser både kræfter og styrke i showkampe, hvor publikum kan få en fornemmelse af, hvordan og med hvilke våben, vikingerne kæmpede. Der er også kamptræning, hvor børn har mulighed for at prøve selv.

Men ikke alt handler om kamp og vikingevåben. I løbet af weekenden kan du også se, hvordan vikingerne smedede deres våben og husgeråd, der arbejdes med træarbejde i huggehuset, hvor der fremstilles skeer, knive og andet, som vikingerne har brug for, og naturligvis laver nogle af vikingerne også mad, så de kan få noget at spise. Grundet coronasituationen, så er det ikke muligt for publikum at smage på vikingemaden.

Program for lørdag og søndag

Kl. 10 og 13 kan du lære at skrive dit navn med runer

Kl. 11 og 14: Lær at kæmpe som en ægte viking. For børn.

Husk coronapas om lørdagen

Bemærk, at du fortsat skal fremvise et gyldigt coronapas for at besøge Vikingemuseet Fyrkat. Et coronapas fås efter en negativ COVID-19 test, der er mindre end 72 timer (lyntest) eller 96 timer (PCR-test) gammel, 14 dage efter første vaccinationsstik eller efter et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 16 år er fritaget for coronapas.

Kravet om fremvisning af coronapas bortfalder 1. august 2021.