Kursus på Fyrkat: Vikingernes Perler

Kursus på Fyrkat: Vikingernes Perler

For tredje år er det lykkedes os at få et perlemagerkursus til Fyrkat. Kurset plejer at blive fyldt hurtigt op, så det gælder om at være hurtig med tilmelding.
På kurset arbejder man sammen parvis, hvor den ene trækker blæsebælgene og den anden laver perler, i løbet af weekenden skifter man flere gange

Efter en kort introduktion til historien bag de første dansk producerede glasperler, kastes eleverne ud i projektet. Efter at have bygget en perleovn, der svarer til de ovne, der blev bygget i Ribe for 1300 år siden, går alle i gang med glasperleproduktionen.

Først øves teknikken i fremstilling af glasperler over åben ild. Senere går vi i gang med at rekonstruere nogle af de glasperler, der gennem tiden er fundet i Ribe. Der arbejdes parvis ved ovnene. Glas købes hos underviseren.

Kurset kræver ingen forhåndskendskab, men det er en god ide at bruge beklædning, der kan tåle en gnist eller to. Vil man gerne prøve perlemageri uden for kurset, findes der værktøj og ovne på Vikingecenter Fyrkat til udlån i centrets åbningstid.

Underviser: Thomas Risum