Koldkrigsforedrag: Stalin og stalinisme

Koldkrigsforedrag: Stalin og stalinisme

Med forfatter og historiker Erik Kulavig

Begrebet stalinisme er næsten lige så omstridt, som den person, der har lagt navn til det.

Stalin – eller Josif Visarionovich Dzhugashvilli, som han var døbt – var Sovjetstatens leder fra 1924 til sin død i 1953. De fleste forbinder navnet med undertrykkelse, terror og hungersnød, mens andre hæfter sig ved modernisering, industrialisering og sejr over Nazi-Tyskland i ”Den Store Fædrelandskrig” (1941-45.)

Foredraget belyser Stalins vej til magten, resultaterne af hans politik, russernes liv under tyrannen i starten af den kolde krig og forholdet til omverdenen. Endelig vil vi diskutere forskellige fortolkninger af Stalinismen og se på hovedpersonens rolle i Putins univers.

Erik Kulavig er en dansk lektor emeritus i russisk og sovjetisk samtidshistorie ved Syddansk Universitet.

Program

Kl. 16.00 og frem

Udstilling og maskinmesterbolig er åben. Rundvisning i bunkeren ved museets guidekorps for dem, der har købt foredragsbillet med rundvisning.

Kl. 18.30-19.30

Aftensmad i museumscaféen (ikke i bunkerens kantine). Menuen er dansk tapas bestående af:

  • Koldrøget dansk laks med purløgsmayo, friske spirer og citronskal
  • Skaldyrssalat med rejer, krebsehaler, sprød glaskål, hummercreme og frisk dild
  • Hønsesalat med dijonsennep, sprød bacon, karse og sprødt rugbrød
  • Tørsaltet og grillet andebryst med tranebærcoulis og ristede bøgehatte
  • Lufttørret okseinderlår med trøffelcreme, ristet ost og sprøde kerner
  • Brød og smør

Kl. 19.30-21.00

Foredrag med forfatter og historiker Erik Kulavig

Priser

I forbindelse med foredraget er der mulighed for at komme på rundvisning i REGAN Vest, hvis man køber billet inkl. rundvisning.

  • 605 kr. + 10 kr. i administrationsgebyr
    (Med rundvisning i bunker)
  • 345 kr. + 10 kr. i administrationsgebyr
    (Uden rundvisning i bunker)

Begge billettyper giver desuden adgang til maskinmesterboligen og udstillingsbygningen samt dækker aftensmad og kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er for egen regning.