Kimbrerne besøger Vikingegården
I pinsen kan du opleve mange forskellige håndværk på Vikingegården. Både lørdag, søndag og mandag har vi besøg af kimbrerne, og du kan se håndarbejde i form af fx tøjfremstilling, plantefarvning af tekstiler, læderarbejde, nålebinding og brikvævning. Du kan også oplede smeden arbejde, se vikinger arbejde med træ, og du kan dufte vikingernes mad, der laves over bål. Grundet coronasituationen er det dog ikke muligt for publikum at smage den mad, der tilberedes. I stedet er der mulighed for at deltage i krigertræning, så du er klar til at tage på togt med de andre vikinger.
Alle dag (ca. tider)
Kl. 11 og kl. 14: Smedning for børn, hvor der laves søm eller spisepind, samt mulighed for at lære at flette bånd
Kl. 13 og kl. 15: Forskellige vikingelege for børn og voksne
Vedr. corona / covid-19
Arrangementer hos Nordjyllands Historiske Museum afvikles efter myndighedernes til enhver tid gældende retningslinjer vedr. corona / covid-19.
Det betyder, at der skal fremvises et gyldigt coronapas for at deltage og/eller besøge et af vores udstillingssteder. Det er museumsgæstens eget ansvar at sikre, at man har dette, og en evt. billetpris refunderes ikke ved manglende gyldigt coronapas.
Der sprittes desuden af, der holdes afstand, bruges mundbind eller visir, og et evt. forsamlingsforbud er afgørende for, hvor mange museumsgæster der kan deltage i et arrangement. Der er håndsprit tilgængelig for publikum.
Vi henviser til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, der løbende opdateres med seneste nyt om covid-19: www.sst.dk/corona