Foredrag: Tidl. pladskommandant ved REGAN Vest, major Hans Simonsen

Foredrag: Tidl. pladskommandant ved REGAN Vest, major Hans Simonsen

28. september kan du møde den sidste pladskommandant i REGAN Vest major Hans Aage Simonsen. Det var ham, der havde ansvaret for den daglige drift af det hemmelige bunkeranlæg i den sidste tid, inden det blev overdraget til Nordjyske Museer.

Til foredraget fortæller han om sit arbejde – ikke bare ved REGAN Vest, men også andre regeringsanlæg i Danmark. Han kommer blandt andet ind på den hemmelige dagligdag i anlæggene, som skulle holdes klar til at modtage 350 mennesker med forholdsvis kort varsel, samt hvordan man håndterede beredskabet 11. september 2001.

Foredraget er krydret billeder, anekdoter og hemmeligheder fra mere end 15 års tjeneste.

I forbindelse med foredraget er der mulighed for at komme på rundvisning i REGAN Vest, hvis man køber billet inkl. rundvisning

Program

Kl. 16.00 og frem

Udstilling og maskinmesterbolig er åben. Rundvisning i bunkeren ved museets guidekorps for dem, der har købt foredragsbillet med rundvisning.

Kl. 18.30-19.30

Varm mad i museumscaféen (ikke i bunkerens kantine) – gullasch med kartofler vendt i urter.

Kl. 19.30-21.00

Foredrag med tidl. pladskommandant ved REGAN Vest, major Hans Simonsen.

Priser

  • 580 kr. + 10 kr. i administrationsgebyr
    (Med rundvisning i bunker)
  • 320 kr. + 10 kr. i administrationsgebyr
    (Uden rundvisning i bunker)

Billetterne dækker også over adgang til maskinmesterboligen og udstillingsbygningen samt varm aftensmad og kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er for egen regning.