Foredrag med forfatter Benni Bødker

Foredrag med forfatter Benni Bødker

Torsdag 4. april får Koldkrigsmuseet REGAN Vest besøg af forfatter Benni Bødker.

Han fortæller med udgangspunkt i sin nyeste roman ”Et hus med tusind øjne” om den kolde krig i Danmark, om hemmelige bunkers og spionernes verden, og om hvordan han har studeret falske pas og gamle aflytningsbånd for at beskrive en tid, der ikke ligger særlig langt tilbage.

Han dykker ned i den skyggeverden af spioner og hemmelige agenter, som var en del af vores hverdag under den kolde krig – uden at vi dengang vidste noget om det.

Bogen blev i Politiken beskrevet som en utrolig velskrevet og intelligent spionroman.

Benni Bødker er også manden bag tv-serien “Paraplymordet”. Den handler om den bulgarske agent Piccadilly, der fra sin base i København var involveret i en af den kolde krigs mest berømte likvideringer i London.

Til foredraget kan du høre mere om Bennis research og arbejde med bog såvel som tv-serie.

Program

Kl. 16.00 og frem

Udstilling i velkomstbygning og maskinmesterbolig er åben.

Kl. 18.30-19.30

Varm mad i museumscaféen (ikke i bunkerens kantine): Gullasch med knuste kartofler.

Kl. 19.30-21.00

Foredrag med forfatter Benni Bødker.

Billetterne dækker over adgang til maskinmesterboligen og udstillingsbygningen samt varm aftensmad og kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er for egen regning.