Hobro blev rystet af voldsomme og omfattende bybrande i både 1812 og 1813. Omstændighederne omkring branden i 1813 er velbelyst gennem retsprotokollerne fra den retssag, der fulgte i brandens kølvand. Det stod nemlig hurtigt klart, at en ung pige ved navn Ane Cathrine Bjerregaard havde anstiftet branden ved at sætte ild til den købmandsgård, hvor hun tjente.

Historien om den 19-årige Ane ender på skafottet, hvor hun mødte skarpretterens økse. Byfogeden skrev kort efter til en ven: ”Igaar havde vi her en gruelig Scene; den ulykkelige unge Pige, som satte Ild paa Byen d. 2. Februar 1813, blev halshugget og opbrændt på et Baal.” Bagefter sygemeldte han sig. Henrettelsen var tilsyneladende ikke sket uden samvittighedskvaler.

På byvandringen dykker vi ned i den unge Ane Cathrines liv og tanker, forbrydelse og straf. Vi går i hendes fodspor gennem byen i bestræbelserne på at finde et svar på, hvordan det kunne gå så galt. Vi besøger blandt andet stedet for ildspåsættelsen samt Store Torv, hvor hun sad fængslet i arresten.

Dobbeltmordet på pantelåneren og hans karl

Hobros borgere var også i 1879 vidner til en voldsom forbrydelse, der fik drabelige konsekvenser. Et dobbeltmord sendte Rasmus Mørke bag tremmer i Hobro arresthus og senere i døden ved halshugning.

Den 5. januar 1881 var Store Torv i Hobro således fyldt til bristepunktet med folk, og den kolde vinterluft sitrede af spænding og nervøsitet, da dobbeltmorderen skulle henrettes. Han havde brutalt myrdet en pantelåner og hans tjenestekarl, og skarpretteren ventede denne januardag på ham efter et langt forløb med flugt fra arresten i Hobro, et selvmordsforsøg og en endelig dødsdom i Højesteret. Hobros borgere fulgte spændt med ham på den sidste rejse til en mark på den gård, hvor Rasmus Mørke to år forinden havde begået dobbeltmordet. Det var her henrettelsen skulle finde sted.

Dødsstraf var ikke almindeligt i 1800-tallet, og henrettelsen af både Ane Cathrine og Rasmus Mørke var dermed usædvanlige hændelser, der gav genlyd i Hobro og omegn. Rasmus Mørke var en af de sidste, der blev henrettet i Danmark indtil retsopgøret efter 2. Verdenskrig.