Arkæologien i nyt lys: Skibsvraget fra Mariager

Arkæologien i nyt lys: Skibsvraget fra Mariager

Ved arkæolog og museumsinspektør Charlotte Marie Brühe Jensen, Nordjyske Museer

Et skibsvrag på land er bestemt ikke hverdagskost for museets arkæologer, men det var netop det, der blev fundet i sensommeren 2024, da arkæologer fra Nordjyske Museer undersøgte havneområdet i Mariager ifm. kloakering. Til dette foredrag kan du komme helt tæt på skibsvraget og blive klogere på dets betydning for skibsnationen Danmark. Vi zoomer helt ind på de små detaljer, skibets opbygning og håndværksspor. Derudover trækker vi de lange linjer på tværs af landet for at forstå skibets betydning i anden halvdel af 1500-tallet.

Foredragsrække om arkæologi

Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet – primært gennem studiet af menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund.

I foredragsrækken Arkæologien i nyt lys præsenterer vi et bredt udvalg af den nyeste arkæologiske viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende arkæologer har derfor gennem årene gæstet Aalborg.

Foredragene er tilrettelagt af museumsinspektør, ph.d. Torben Birk Sarauw fra Nordjyske Museer i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Samlet program for foråret 2026

11. februar 2026 kl. 19.00
Skatten fra Vindelev
Ved metaldektorfører Ole Schytz og arkæolog Kent Otte Laursen, Vejlemuseerne

25. februar 2026 kl. 19.00
Skibsvraget fra Mariager
Ved arkæolog og museumsinspektør Charlotte Marie Brühe Jensen, Nordjyske Museer

11. marts 2026 kl. 19.00
Stenildgård-cirklen – et gådefuldt monument med tråde til England og kontinentet
Ved arkæolog og museumsinspektør Sidsel Wåhlin, Vesthimmerlands Museum

25. marts 2026 kl. 19.00
Pest og andre problemer
Ved leder af forskningscentret CENTRUM, Kirstine Haase, Museum Odense

Samlet pris: 550 kr.
Køb billet til alle fire foredrag