Allehelgensaften: Ekstra uhyggelige byvandringer

Allehelgensaften: Ekstra uhyggelige byvandringer

De uhyggelige byvandringer med hekse, spøgelser og bloddryppende historier er særdeles populære, og i anledning af den nært forestående allehelgensaften kan du komme med på en særlig uhyggelig udgave.

Aalborg Historiske Museum har nemlig alliereret sig med Aalborg Rollespilsforening TRoA, og disse særlige allehelgensbyvandringer er derfor stedet, hvor de levende og de dødes mødes. Publikum vil undervejs ikke bare få de bloddryppende historier fra byens fortid fortalt af museets guide; til disse ekstra uhyggelige byvandringer er de døde bogstaveligt talt genopstået fra graven.

Der er garanti for et ekstra godt gys, når de grumme historier om pest og borgerkrig, henrettelser, tortur og hekseforfølgelser fortælles – for måske de døde venter bag det næste gadehjørne, når turen går gennem byens mørke. Ingen ved det.

Egnet fra 15 år i følge med en voksen.

Vedr. coronavirus / COVID-19

Byvandringerne afvikles efter myndighedernes officielle retningslinjer ift. afstand og antallet af deltagere (tilladte forsamlinger).

Da der nu kun må forsamles 10 personer ift. corona-restriktionerne, så er de ekstra uhyggelige allehelgensbyvandringer delt op i mindre hold end oprindelig planlagt. Det betyder ændringer i starttidspunkterne – alle berørte kunder er blevet kontaktet med nyt tidspunkt.

Bemærk

Du kan komme med på denne særlige uhyggelige byvandring torsdag 29. oktober eller fredag 30. oktober. Da der afvikles flere på samme aften med forskudt starttidspunkt, er det vigtigt, at du møder op præcis til tiden til den byvandring (tidspunkt), du har købt billet til. Se oversigten over alle byvandringer her

Der sælges ikke billetter ved mødestedet.

Købte billetter refunderes ikke.