I REGAN Vest er man aldrig alene

I REGAN Vest er man aldrig alene

Seks forskellige fredede arter af flagermus overvintrer i koldkrigsbunkeren REGAN Vest i Rold Skov. I mange år levede de i al ubemærkethed i bunkeranlægget, men i de senere år er de blevet talt en gang om året – ikke mindst for at sikre, at de mange kommende besøgende ikke griber alt for forstyrrende ind i flagermusenes ellers så fredelig tilværelse. Derfor lukkes bunkeren også to måneder om året.

Siden bunkeranlægget stod færdigt i 1968, har de lange gange ind i kalkbakken tiltrukket flagermus, som ynder at overvintre i kalkminer. Da anlægget var aktivt og parat til at modtage regering og regent i tilfælde af et atomangreb, blev flagermusene ikke registreret, men i forbindelse med miljøundersøgelser i 2011 blev flagermusene for første gang talt og artsbestemt.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan og VVM-redegørelse i 2018 blev flagermusene igen talt og artsbestemt. Det blev starten på en årlig, systematisk optælling og et samarbejde med Rebildcentret, hvor der i mange år har været talt overvintrende flagermus i Thingbæk Kalkmine. Nu tælles flagermus begge steder hvert år i midten af februar. Resultaterne indsendes til Naturstyrelsen og Rebild Kommune.

REGAN Vest har en indgangstunnel og en nødudgangstunnel, som i alt er 700 meter lang. Her trækker flagermusene ind i efteråret for at gå i vinterdvale. De flyver ud igen i det tidlige forår, når der igen er insekter at finde som føde. Under vinterdvalen går flagermusenes stofskifte næsten i stå, og de tærer langsomt på de fedtdepoter, som de har opbygget i løbet af sommer og efterår.

Mange hænger i bagbenene med hovedet nedad, enkeltvis eller i grupper – andre kryber ind i huller eller sprækker i kridtvæggene, så kun lidt af hovedet stikker ud.

Eksperterne tæller

Artsbestemmelsen af de vintersovende flagermus er specialistopgave, og derfor har Nordjyske Museer allieret sig med Danmarks førende flagermusspecialister. De årlige flagermusoptællinger foretages af lektor emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum Hans J. Baagøe og cand.scient i biologi Esben Terp Fjederholt. I dette års tællinger deltog også PhD, Cand.Scient i biologi fra Syddansk Universitet Signe brinkløv samt Thomas W. Johansen.

Foto: Lars Horn for Nordjyske Museer

De gennemførte optællinger har vist, at der i REGAN Vest lever seks forskellige arter. Det er vandflagermus, Brandts flagermus, damflagermus, frynseflagermus, sydflagermus og brun langøre. I Danmark er der kun registreret 17 arter.

Tallene for 2022 er endnu ikke endeligt opgjort på artsniveau, men det viser en meget stabil vinterbestand. Senest er der 2021, hvor optællingen først blev foretaget i marts på grund af corona, talt 400 individer, i 2020 blev der talt 437, i 2019 var der 359 flagermus, i 2018 var tallet 372, og tilbage i 2011 fandt man 236 flagermus i anlægget.

Dette års optælling foregik med mundbind på trods af de ophævede coronarestriktioner. Det var ikke for at beskytte os for flagermusene, men modsat for ikke at udsætte flagermusene for smitterisiko fra mennesker.

Ifølge DK-VET (Dansk Veterinær Konsortium) er det usandsynligt, at COVID-19 er spredt med flagermus, som vi kender dem i Danmark. De danske flagermus tilhører barnæsefamilien, mens de, der har været talt om i forbindelse med Wuhan, tilhører hesteskonæsefamilien. Danske flagermus kan derimod være bærer af rabies, men en evt. smitte kræver, at man bliver bidt.

Alle flagermus er fredede og beskyttet af såvel national som EU-lovgivning. Damflagermusen er specielt stærkt beskyttet og figurerer således også på EU’s Habitatdirektiv bilag 2.

Langt de fleste flagermus søger ind i nødudgangstunnelen, hvor de kan sidde i den rå kridtvæg. Indgangstunnelens vægge er belagt med sprøjtebeton og giver ikke de samme muligheder for at hæfte sig fast. Det betyder, at museet kan benytte indgangstunnelen i åbningstiden, men nødudgangstunnelen vil være spærret for publikumsadgang hele vinterperioden. Desuden holder museet helt lukket for publikum i bunkeranlægget i december og januar. Det sker for at give flagermusene fred til at sove. Vågner de for mange gange under vinterdvalen, tærer det på deres beskedne fedtdepoter, og dermed er der risiko for, at flagermusene ikke klarer den første jagtperiode i foråret.

Fascinerende væsner

Flagermus er små fascinerende væsner, som lever i en cyklus, der indledes med, at de spiser sig mætte og fede i insekter i sensommeren og efteråret, hvor de blandt andet jager i Lindenborg Ådal. Om efteråret samles flagermusene ved overvintringsstederne, og nogle steder sværmer de foran indgangen, inden de flyver ind. Parringen foregår i perioden lige før dvalen eller i vinterens løb, hvor flagermusene kortvarigt vågner med det ene formål at parre sig.

Befrugtningen af æg i hunnens livmoder sker imidlertid først i foråret, hvor hunnen vågner op af dvalen og forlader vinterkvarteret. I sommeren samles hunnerne i ynglekolonier, hvor hver hun føder én unge, som de ammer, indtil ungen er flyvedygtig. Flagermus kan blive helt op til 30 år.