To sølvskatte fra Harald Blåtands tid kan nu ses på Aalborg Historiske Museum

I efteråret 2022 fandt medlemmer af Nordjysk Detektorforening hele to vikingeskatte fra omkring år 980 på en mark ved Bramslev nordøst for Hobro – ca. otte kilometer fra vikingeborgen Fyrkat. Da fundet var udgravet og kunne offentliggøres dette forår, gik det verden rundt, og nu får offentligheden for første gang mulighed for at se de to skatte. De kan udstilles på Aalborg Historiske Museum fra lørdag 1. juli.

Da arkæologerne fra Nordjyske Museer fik undersøgt de to fundne skatte nærmere, viste det sig, at de tilsammen rummede næsten 300 stykker sølv – deriblandt en del danske, tyske og arabiske mønter.

Særligt de danske mønter har vakt arkæologernes interesse. Der er nemlig blandt andet tale om såkaldte korsmønter slået under kong Harald Blåtand i 970-80’erne. Skattene kan dermed dateres ret præcist til 980’erne. De er dermed samtidige med den nærliggende vikingeborg Fyrkat, som netop blev opført på ordre fra Harald Blåtand.

Særligt for kong Haralds sene mønter er korset på den ene side. Hans tidligere mønter var ikke dekoreret med et kors. Korsmønterne har han derfor sandsynligvis indført som propaganda i forbindelse med hans kristning af danerne – altså som en yderligere udbredelse af hans budskab på den store Jellingsten, der blev rejst omkring år 965.

Ifølge arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyske Museer Torben Trier Christiansen, som står bag den nye udstilling, er de to skatte formentlig blevet gemt i jorden i de urolig år i 980’erne, hvor kong Harald Blåtand kæmpede med sin søn Svend Tveskæg om magten i Danmark.

”Det er et fantastisk fund, som er blevet gjort, og det vidner om en virkelig højdramatisk periode i vikingetiden. Vi er derfor rigtig glade for, at det nu er muligt at udstille de to skatte, så folk kan komme ind og se dem, og dermed komme tæt på denne del af danmarkshistorien,” siger Torben Trier Christiansen.

Bytte fra plyndringstogt

Udstillingen rummer også dele af flere sølvsmykker fra de to skatte – blandt andet to fragmenter, der helt åbenlyst stammer fra det samme smykke. Der er tale om to sirligt fletbåndsdekoreret kugler på et lille stykke afklippet sølvstang, som oprindeligt har været en del af en usædvanlig stor ringnål.

Traditionen med at bære sådanne ringnåle stammer fra Irland og på naboøerne, hvor de blev anvendt af samfundstoppens mænd. Nogle af disse sølvsmykker har vejet omkring et halvt kilo og vurderet på basis af de to fragmenter, har smykket fra Bramslev hørt til i denne kategori. Smykker af denne størrelse og kvalitet blev båret af biskopper og konger.

Ifølge Torben Trier Christiansen er det fortsat uvist præcist hvorfra det store smykke oprindeligt stammer, men det er sikkert endt i Bramslev efter et handels- eller plyndringstogt. I hvert fald har vikingerne fra Bramslev ikke værdsatte smykkets fine kunstneriske detaljer. For dem var det udelukkende sølvsmykkets vægt, der var af betydning. Derfor er ringnålen blev hakket i stykker, og det meste af smykket er formentlig blevet brugt som betalingsmiddel eller omsmeltet til nye smykker efter lokal smag.

Uroligheder ved Fyrkat?

Harald Blåtands korsmønter og fragmenter af sølvsmykker er som sådan ikke ualmindelige i skattefund fra sidste halvdel af 900-tallet, men det, som gør disse vikingeskatte ekstra interessante, er fundstedet: en vikingebebyggelse tæt ved Fyrkat.

Fyrkat var sammen med Harald Blåtands øvrige ringborge kun i brug i ganske kort tid omkring år 980. Det er uvist, hvorfor ringborgene blev nedlagt, men ved Trelleborg på Sjælland er der fundet spor efter kamphandlinger.

”Måske blev borgene ikke opgivet helt frivilligt, og måske skete det i forbindelse med det endelige opgør mellem Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg. Bramslevskattene blev efter alt at dømme nedgravet omkring samme tidspunkt eller kort tid efter, at borgene blev opgivet, og hvis der har været uroligheder ved Fyrkat, giver det god mening, at den lokale stormand her ved Bramslev har valgt at gemme sine værdier af vejen,” siger Torben Trier Christiansen.

De udstillede sølvskatte vidner derfor om en helt særlig og skelsættende periode i danmarkshistorien. De arkæologiske undersøgelser i området ved Bramslev, hvor skattene blev fundet, fortsætter til efteråret. Blandt andet på baggrund af støtte på 400.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen. Forventningen er, at det bringer ny viden om baggrunden for nedgravningen af de to skatte.