Aalborg Slotsteater præsenterer Tobakken – historien om C.W. Obels Tobaksfabrik. Forestillingen spiller i Aalborg Kloster i perioden 19.-29. august 2021. Køb billet her
Tobakken er en historie om sammenhold, familier, arv og om de store kampe, vi kæmper med i livet. Det er en familiekrønike om tre kvinders liv og deres mænd, og om arbejdet som såkaldte gulvspiger på fabrikken – et liv med både menneskelige og faglige kampe på godt og ondt. Men forestillingen springer også i tiden, og sammen bevæger vi os op til den dag, hvor tobaksindustrien er flyttet væk fra byen. Der er tale om en spektakulær musikforestilling, hvor livet i fabrikken, bliver bundet sammen af sange og musik i et krydsfelt mellem klassisk musik og swingende jazz.
C.W. Obels Tobaksfabrik har spillet en væsentlig rolle for Nordjyllands udvikling, siden Christian Winthers Tobaksfabrik i 1787, blev grundlagt i Aalborg, og den er stadig en vigtig del af Aalborgs og Nordjyllands DNA. Forestillingen er historien om familien C.W. Obel og dens betydning for de mange mennesker, der arbejdede på fabrikken.
Instruktør: Martin Schwab
Forfatter: Troels Laursen
Medvirkende: Peter Gilsfort, Susanne Sangill, Sune Christoffer Abel, Nina Marie Birk samt frivillige + Aalborg Slotsteaters swingende orkester.
Forestillingen er støttet af: Aalborg Kommune Kulturpulje, Det Obelske Familiefond, Den Jyske Kunstfond, Gudrun & Palle Mørchs Mindefond, NORDEA FONDEN, Ejendomsmæglerfonden, Rotary Aalborg og Nørresundby, Aalborg Kloster, Nordjyske Museer, 3F Aalborg, Himmerlands boligforening, VisitAalborg, Region Nordjylland, C4 Laug, Ældresagen m.fl.
Indgang fra Latinergyden/Adelgade (ved Klosterkirken).
Dørene åbner en time før forestillingen.
Bemærk, der er tale om unummererede pladser.
Læs mere på www.aalborgslotsteater.dk, hvor du også kan læse om de gældende coronaregler ifm. forestillingen.