Store vaskedag

Introduktion

I Danmark har økonomisk velstand og den teknologiske udvikling har gjort tøjvask til et dagligt og nemt arbejde. I år 1900 krævede tøjvask lang tids forberedelse, hårdt fysisk arbejde og mange arbejdsprocesser, og derfor var det da også et arbejde, der meget sjældent blev udført. Et emne, der perspektiverer dagliglivet i vores nutidige forbrugssamfund.

Undervisning

Med udgangspunkt i en snak om klassens nutidige tøjvaskevaner, introduceres eleverne for tøjvask anno 1900 – de mange forberedelser, den lave hyppighed, de mange arbejdsprocesser m.m.

Efter en rundtur på museet og en praktisk instruktion, går vi i grupper i gang med arbejdet.

Der tændes op i gruekedlen. Der kogevaskes i askelud, bruges vaskevugge, vaskebræt og vaskebalje. Tøjet bankes, vrides og hænges til tørre, og de gamle strygejern, ruller og manglebræt bliver taget i brug.

Når arbejdet er udført, vurderer vi resultatet, og dagen afrundes med en snak om, hvordan velfærdssamfundets teknologiske udvikling fuldkommen har ændret ikke bare den måde, vi vasker tøj på, men vores grundlæggende livsvilkår.

Målgruppe

Grundskole 4. -6. kl.

Fag

Historie, Natur/teknologi

Kompetenceområder

Historie:
Efter 4. klassetrin:

1: Kronologi og sammenhæng. Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget
liv:

  • Eleven kan sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv
  • Eleven har viden om livsgrundlag og produktion før og nu

2: Historiebrug. Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historien:

  • Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier

Efter 6. klassetrin:

1: Kronologi og sammenhæng. Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

  • Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverdenen.

2: Kildearbejde. Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at
gøre rede for fortolkninger af fortiden.

  • Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger.

3: Historiebrug. Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum.

  • Eleven kan opstille historiske scenarier for at få indsigt i samfundsforhold i fortiden.

Fakta om tilbuddet

Hvornår: Hele året; bedst i sommerhalvåret.
Varighed: ca. 5 timer.
Pris: 900 kr. Gratis for Skoler i Rebild – og Mariagerfjord kommune.
Max. 25-27 elever.
Emner: Dagligliv på landet anno 1900, tøjvask, livsvilkår

Sted

Boldrup Museum
Ørnbjergvej 13
9610 Nørager

Faciliteter på stedet

Boldrup Museum er et lille husmandssted med stuehus, have, marker og dyrehold, som det har set ud omkring år 1900. Dyrene er altid en del af et besøg.

Museet ligger naturskønt på kanten af Simested ådal med en natursti langs åen, en magisk skov med snirklede stier og et stort udkigstårn med en fantastik udsigt. I skoven findes desuden heksens lille stråtækte hus.

Det er muligt at spise medbragte madpakker både ude og inde alt efter vejrforhold.

I den moderne undervisningsbygning findes toiletter, handicaptoilet, køkken, køleskab, wifi, projektor.

Til museet hører en lejrplads med seks lukkede shelters, servicehus med toilet, bruser, lille køkken med køleskab, to kogeplader, kaffemaskine og stor bålplads med brænde.

Læs mere her

Kontakt og bestilling

Boldrup Museum
Naturvejleder og museumsformidler Gert Rubæk
Tlf.: 31 99 41 79
Mail: [email protected]

Tilbage til Læringstilbud på Boldrup Museum