Aalborg har fra gammel tid været en vigtig købstad. De ældste kilder, der beretter om Aalborg som købstad, stammer fra 1342.
I 1600-tallet blomstrede handelen i Aalborg og de aalborgensiske købmænd tjente gode penge på handlen med blandt andet Norge. Alt imens voksede byens indbyggertal til ca. 4000 indbyggere. På trods af 1600-tallets mange krige og tre besættelser fastholdt byen sin status som provinsens største og rigeste by i denne periode.
Den blomstrende handel fik stor betydning for byens sølvproduktion, og byens mange dygtige guld- og sølvsmede tjente godt i denne periode. De mest kendte af disse, hvis produkter for en dels vedkommende er at finde i udstillingen, var blandt andre Børge Lemmick (1650 -1694), Steffen Lemmick (1677-1699), Mikkel Jensen (ca. 1646-1685), Lavrids (Laurids) Thomassen Holm (død 1737), Jens Kjeldsen Sommerfeldt (1692-1772), Thomas Hansen Pop (1695-1729), Hans Budtz Sommerfeldt (1725-1800) og Povel Knudsen Lund (1726-1794).
En stor del af sølvsmedenes arbejde var såkaldt bordsølv, det vil sige for eksempel sølvskeer og andet bestik, bægre og kander. Det meste af bordsølvet i udstillingen stammer fra 1700-tallet, og signalerede rigdom og status.
Økonomisk og social nedgang
Op til omkring 1750’erne var kvaliteten af det sølvtøj, der blev produceret i provinsen og i hovedstaden den samme, men den svigtende kontrol i provinsen gjorde, at sølvtøjets værdi faldt, og langsomt overtog de københavnske guldsmede størstedelen af produktionen.
I 1814 mistede Danmark Norge til Sverige i forbindelse med fredsforhandlingerne efter Napoleonskrigen, og dermed forsvandt muligheden for at afsætte varer til Norge, hvilket specielt gik ud over handlen i Aalborg. Den svigtende handel gjorde, at Aalborgs økonomi blev dårligere, hvilket også guldsmedene fik at mærke. Der blev dog stadig drevet juveler- og guldsmedeforretninger i Aalborg.