
Er du listig og lusket eller ærlig og retfærdig? Og er du skarp til at danne alliancer med andre? Hvis du vil finde ud af hvilken slags konge, du ville havde været, så kan du på forløbet Harald leger med magten lære en del om dig selv og dine klassekammerater – og dine lærere.
Igennem fysiske udfordringer og lege, oplever vi fortællingen om Harald Blåtands kamp om magten.
Hvordan blev man konge i vikingetiden? Hvilke evner krævede det, og har du dem?
Igennem fortælling, leg og refleksion får eleverne en indlevelse i hvordan magtforholdene har påvirket både konge, jarl og bonde i vikingetiden.
Da forløbet er udendørs, er det vigtigt med udendørstøj og ordentligt fodtøj
Om tilbuddet
Varighed: 2 timer
Pris: 900 kr.
Max antal deltagere: 30 deltagere
Målgruppe: Grundskolen
Klassetrin: 0.-4. klasse
Kompetenceområde: Historie – Historiebrug
Fag: Historie
Læringsmål: Eleverne får en forståelse for en konges magt i vikingetiden og fortællingen herom. De får viden omkring tidsperioden 970-980, og om det politiske spil Harald Blåtand er en del af.