Ingen går uberørt fra et besøg i koldkrigsbunkeren REGAN Vest. At træde ind i anlægget er på mange måder som at træde ind i selve den kolde krig. Tidens frygt for en altødelæggende atomkrig træder frem alle steder og kryber langsomt ind under huden. Men samtidig er REGAN Vest med sin autentiske indretning også en tidslomme, der fører den besøgende tilbage til 1960’ernes designklassikere og farver.

Den halvanden time lange rundvisning fører forbi alle anlæggets vigtigste rum og funktioner. Stemningen er sat fra det øjeblik, man kommer ind i den særprægede ribbede indgangstunnel, hvis udformning var en del af atombeskyttelsen. Og alvoren bliver yderligere understreget, når man – 60 meter under jorden – kommer ind til selve krydspunktet med sluse, tonstunge trykdøre og dieselgeneratorer, der skulle forsyne anlægget med strøm.

Herfra fortsætter turen ind i selve det sikrede anlæg. Efter et besøg ved indre vagt, gøres der holdt i udenrigsministeriets møderum, hvor der fortælles om stedets bemanding. En del af de folk, der skulle gå med i REGAN Vest, var et teknisk personel, som skulle sørge for at få anlægget og hverdagen omkring regeringen til at fungere. Netop den gruppes opgaver er i fokus, når turen går forbi kommunikationsafdeling og lægevagt.

Det politiske arbejde er i centrum, når rundvisningen fører gennem forsvarsministeriets gang og ind til regeringens situationsrum. Her fortælles om de planer, man havde for at redde landet gennem en krig, om trusselsscenarierne og om, hvorfor netop REGAN Vest blev valgt som demokratiets sidste bastion. Næste stop på turen er regentens rum og fortællingen om regentens rolle ved en indflytning.

Tilbage i centralgangen vises ringenes særlige atomsikrede hulrumskonstruktion, inden der fortsættes ud bagerst i anlægget til luftindtaget og ventilationen. Her sættes der dels spot på REGAN Vests evne til at rense luften for krigsgasser og radioaktivitet, og dels på indsugningsskakternes rolle som nødudgange.

Turens sidste del kredser om hverdagen og de dagligdags gøremål. Om soverummene og ”den varme sengs princip”, om køkken, mad og lagre og om muligheden for i dagligstuen at holde fri, se TV, spille et spil eller læse en bog. Turen slutter i cafeteriaet, hvor anlæggets beboere kunne nyde sin mad til synet af en smuk forårsskov og lyden af fuglefløjt – begge dele i form af vægtapeter og kassettebånd.