Hvad former os som mennesker? Hvad skaber vores identitet? Kan fortællinger om vores fælles fortid være med til at definere, hvordan vi ser på os selv i dag?

Udstillingen Oprør i Nordjylland sætter fokus på den nordjyske identitet og spørger, om nordjyder er specielt oprørske. I Nordjylland møder man bondesønnen Skipper Clement alle vegne. Alt fra legepladser til plejehjem er opkaldt efter ham. Han var en oprører, som mange nordjyder stadig identificerer sig med og bringer i spil, hver gang der er behov for sammenhold og oprør. Og det har der været mange gange gennem historien. Udstillingen tager publikum på en rejse tilbage i tid gennem 500 års nordjyske oprør.

Første stop er eksempler på det nordjyske oprør fra de seneste årtier. Her er der fortællinger om protester mod miljøfarlige prøveboringer efter skifergas i Vendsyssel i 2014, om sangprotesten mod en gruppe nazisters forskansning i en villa i Nørresundby i 1999 og om stiftelsen i 1974 af protestbevægelsen Frit Vendsyssel, der, med et glimt i øjet, ville løsrive Vendsyssel fra resten af Danmark.

Herefter går turen til begivenheder, der siden 1800-tallet har samlet nordjyderne og fået dem til at tage tingene i egen hånd. Det sker i tre stop, hvor publikum møder fortællinger om kampen for etableringen af Aalborg Universitets Center i 1974, om oprøret mod den tyske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig og om den arbejderkampidentitet, der har præget Aalborg siden industrialiseringen i årtierne omkring 1900.

Det er alle begivenheder og udviklinger, som er blevet centrale for nutidens nordjyske fortællinger om den fælles fortid – og om, hvad det vil sige at være nordjyde i dag.

Rejsen afsluttes med fortællinger om de tidlige nordjyske bondeoprør og især om Grevens Fejde i 1534, hvor bondesønnen Skipper Clement anførte en nordjysk oprørshær af bønder og borgere, der blev udslettet, da feltherre Johan Rantzaus professionelle hær af landsknægte 18. december det år stormede Aalborg by. Det blev kulminationen på kongerigets sidste borgerkrig og gjorde Skipper Clement til en oprørshelt i en generel fortælling om nordjysk kamp mod uretfærdighed og overmagt, der er blevet gentaget mange gange frem til i dag.

Udstillingen omfatter en del af den massegrav for de faldne nordjyder i 1534, der blev udgravet af museets arkæologer i 2014-15 og i 2019 i gaden Tiendeladen, 150 meter vest for museet. De besøgende får dermed lejlighed til at stå nærmest ansigt til ansigt med nogle af kerneskikkelserne i den nordjyske oprørshistorie.