For første gang danner en stor mængde detektorfund baggrund for forskning.

Mere end 20.000 detektorfund fra områder omkring Limfjorden er bearbejdet og danner nu baggrund for en ph.d., der føjer masser af ny viden til fortællingen om Nordjylland i perioden 400-1150 e.Kr. Det er museumsinspektør og arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Torben Trier Christiansen, der har analyseret de mange fund, som gennem de seneste 30 år er gjort af amatørarkæologer med metaldetektorer.

Metaldetektering er en hastigt voksende folkesport, der bogstaveligt talt er med til at skrive og omskrive vores historie. Næsten ugentlig beretter begejstrede medier om nye fantastiske metaldetektorfund fra den danske muld, og samlet set udgør disse fund en vigtig og hastigt voksende andel af det ellers i mange henseender sparsomme fundmateriale fra yngre jernalder og tidlig middelalder – det vil sige 400-1150 e.Kr. Trods fundenes enorme forskningsmæssige betydning har man indtil videre ikke brugt – og haft – ressourcer til en mere samlet analyse af deres fordeling over større områder.

Torben Trier Christiansen har i sit ph.d.-projekt med udgangspunkt i kortlægningen af mere end 20.000 detektorfund fra Limfjordsregionen afkodet basale forhold omkring disse metalgenstandes cirkulation og endelige aflejring i mulden. Det har nu forandret vores syn på forskellige grundlæggende forhold i datidens samfund. Ph.d.’en har blandt andet vist, at dyrkningssystemerne – markområderne – var meget mere omfattende end man indtil nu har kunnet påvise, lige som afhandlingen kan fortælle om voldsom aktivitet i kystområderne flere hundrede år før vikingetiden, som man ellers har ment var der, Limfjorden for alvor blev væsentlig for bosættelser i området.

Den omfattende mængde detektorfund gjort af private detektorbrugere i Limfjordsområdet gennem de seneste tre årtier har – udover at have mangedoblet antallet af fund fra allerede velkendte pladser såsom Aggersborg, Lindholm Høje og Bejsebakken ved Aalborg – også lokaliseret en række nye bebyggelser. I dag efterlader metaldetektorfundene et indtryk af en særdeles fundrig region, der er karakteriseret af en usædvanlig koncentration af metalgenstande som smykker og mønter. I de bedst afsøgte områder ved vi nu, at der har ligget store metalrige bebyggelser på alle store bakker langs fjorden.

Metalgenstande tabt i hverdagsbrug

De mange tusinde små metalgenstande, detektorfoldene har fundet, og som nu danner baggrund for ph.d.’en, er ikke den type fund, som bevidst er blevet lagt i jorden af datidens mennesker som ofringer eller lignende. Det er metalgenstande, der er blevet tabt i daglig brug gennem flere hundrede år og spredt over et stort område. Og det er netop analysen af spredningen, der nu er med til give det unikke overblik, som man ikke tidligere har fået af de mange detektorfund.

”Vi har jo ikke kortmateriale eller skriftlige kilder fra den tid, men nu har vi været i stand til at danne os et helt unikt overblik, og det er ret epokegørende”, siger Torben Trier Christiansen og uddyber:
”Langt de fleste fund er tabt i hverdagsforløb, og de mange fund tilsammen kan fortælle os en hel del om datidens adfærdsmønstre”.

Han forklarer, at størstedelen af de mange metalgenstande formentlig er blevet tabt i stald og senere kørt ud på de tilhørende marker med gødning om foråret – og ad den vej er blevet spredt i mulden gennem flere hundrede år.

”Dengang var stald og beboelse under samme tag. Der var ikke lys i langhusene, og ofte var gulvet ret smattet, og vinteren igennem smed man strøelse på i lag. Hvis man tabte smykker eller mønter her, var det nærmest umuligt at finde dem igen. Om foråret kørte man så disse lag af strøelse og møg ud som gødning på markerne – og det er på den måde, de mange fund er blevet spredt omkring bebyggelsen”, forklarer Torben Trier Christiansen.

En af de mest markante af disse bebyggelser er Nørholm-knuden, der er Jyllands største detektorlokalitet mål på fund. Det er et område på omkring 300 ha, og tingene ligger meget spredt, fordi de gennem flere hundreder år er kørt fra en mørk stald ud med gødning. Man har længe vidst, at selve bebyggelsen kun er omkring 3-5 ha, men ved hjælp af de mange fund kan man nu kortlægge de omkringliggende marksystemer, og de har som sagt vist sig at være væsentlig større end hidtil antaget.

Tidlig aktivitet i Limfjordsområdet

Først og fremmest har de mange fund ændret fundamentalt ved balancen mellem det sjældne og det almindelige. Fund, som tidligere var uhyre sjældne, dukker nu op i stort tal, og områder, som tidligere blev anset som usædvanligt rige magtcentre, fremstår i dag i de fleste egne af landet mindre og mindre ekstravagante i forhold til deres omgivelser.

Dette gør sig også gældende i Limfjordsområdet. Her kan man alene på grund af de mange metaldetektorfund se, at der på bakkerne nær fjorden har ligget en helt række store landbebyggelser kendetegnet ved markant større økonomisk og social aktivitet end på samtidige bebyggelser i indlandet. Det er tydeligt, at fjorden som ressource, både fødemæssigt og i transportmæssig henseende, har dannet baggrund for disse miljøer.

Modsat tidligere er det dog tilsvarende tydeligt, at enkelte af disse bebyggelser ikke har udgjort stabile, regionale centre med udstrakt økonomisk og politisk magt. De har snarere været hjemsted for lokale stormænd, som har konkurreret politisk, økonomisk og socialt med ligemænd fra de øvrige stormandsbebyggelser i regionen. Først i løbet af vikingetiden udvikles et politisk, militært og økonomisk regionalt center ved Aggersborg – en udvikling som kulminere med opførelsen af Danmarks største ringborg i slutningen af 900-tallet.

Behov for nyt registreringssystem til fund

Trods afhandlingens lovende resultater har studiet imidlertid også vist, at et ellers velfungerende dansk system har nogle markante huller. Registreringen af de enkelte fund er simpelthen for langsom og uensartet. Dette forhindrer omfattende sammenligninger af fund fra store landområder – præcis den øvelse hvormed detektorfundene for alvor kan bidrage med ny viden.

Problemet har primært rod i manglen på ensartede standarder og et fælles registreringsmedie samt manglende ressourcer til registrering. Og det allerede hårdt udfordrede system belastes i disse år af øgende mængder af indkommende fund. Paradoksalt nok et problem som reelt er udtryk for en succes. Den øgende fundmængde er simpelthen det kontante resultat af et succesfuldt samarbejde mellem museer og private detektorfolk. Heldigvis er løsningen på vej i form af en ny internetbaseret database, som er under udvikling.

Hjælper Nationalmuseet

Torben Trier Christiansen er i øvrigt pr. 1. august bevilget otte måneders orlov fra Nordjyllands Historiske Museum, da han har fået en projektansættelse ved Nationalmuseet i forbindelse med projektet Førkristne kultpladser, som har fokus på belysning af jernalderens og vikingetidens hedenske religion og de første danske bebyggelser med spor efter centrale religiøse aktiviteter”. Torben Trier indgår i dette projekt, hvor han skal arbejde med detektorfund fra Gudme-området på Fyn – et af Danmarks rigeste fundområder fra det 3.-7. århundrede målt på guld- og sølvskatte. Arbejdet ligger i naturlig forlængelse af hans ph.d.-afhandling, og det er således en stor anerkendelse af hans forskning på området.