I øjeblikket arbejdes der ihærdigt med at lægge ny belægning i Algade ved Budolfi Kirke i Aalborg, og i den forbindelse har arkæologer ved Nordjyllands Historiske Museum kigget med fra sidelinjen. Der er tidligere dukket adskillelige skeletter og spor af begravelser op, men der kommer også andre interessante ting frem af mulden. For tæt ved kirken har man nu fundet en mere end to meter lang gravsten.

Helt nøjagtig måler den fundne gravsten 2,15 x 1,40 meter, og den er lavet af enten kalksten eller sandsten, som formentlig er importeret fra udlandet. Stenen har oprindeligt ligget i kirkegulvet inde i Budolfi Kirke, men er senere lagt udenfor, formentlig i forbindelse med en renovering af kirkegulvet i 1899. Der er derfor ikke fundet jordiske rester af stenens ejermand.

Gravstenen bærer præg af at have ligget i kirkegulvet i mange år, og flere steder er teksten slidt helt væk af kirkegængernes fødder. Men man kan stadig læse, at den oprindelig blev lagt over en Peder Pedersen, og at han døde den 8. november 1672.

Med navn og dødsdato kan vi finde ham i andre skriftlige kilder. I Budolfi Kirkes kirkebog kan man for eksempel se, at han ved sin død boede i Maren Turis Gade, og i begravelsesprotokollen står, at gravstedet og stenen blev købt af hans enke den 11. november 1672.

Kongelig toldinspektør

Men gravstenen afslører også noget andet meget interessant.

Der står nemlig at læse, at Peder Pedersen var ”lige May: Told insp.” – han var altså toldinspektør i Aalborg. Fra andre skriftlige kilder ved vi, at en Peder Pedersen blev udnævnt til toldinspektør i januar 1661. Han har dermed været den første generation af embedsmænd under enevælden, som blev indført af Frederik 3. i 1660.

Og der er tale om en embedsmand, som har passet sit arbejde godt, forklarer historiker Jakob Ørnbjerg.

”Vi kan nemlig se, at han har ført forskellige retssager mod folk, som har foretaget ulovlig handel ved Limfjorden uden at betale den told, som kongen har haft krav på,” siger Jakob Ørnbjerg.

Selvom der altså ikke er tale om en hr. Hvem-som-helst, og at en gravsten af den her størrelse og placering viser, at han har tilhørt det bedre borgerskab i samfundet, så har han dog ifølge Jakob Ørnbjerg ikke været særlig velstående.

”For vi kan se i skiftet efter ham, at forskellige kreditorer har gjort udlæg i arven. Så han har haft gæld rundt omkring, som arvingerne har været nødt til at betale ud.”

Stenen afslører sjov detalje

Læser man videre i teksten på gravstenen, så nævnes Peder Pedersens hustru Johanne Sørensdatter Weibye også.

Johanne dør først i 1706, og det afslører en sjov detalje. Her kan man nemlig se, at teksten på gravstenen har været præfabrikeret. Man har skrevet hele teksten allerede ved Peder Pedersens død i 1672, og har så gjort plads til, at man senere kunne tilføje Johannes dødsdag og år. I dette tilfælde har man på forhånd hugget ”16   ”, fordi man regnede med, at hun ville dø i 1600-tallet, men har så sidenhen måtte rette 6-tallet til et 7-tal, da hun altså først døde i 1706.

Selvom hustruens navn og dødsdato også står på stenen, så kan man dog ikke være helt sikker på, at hun også har været begravet i kirken ved Peder Pedersens side. Men ved nemlig fra skriftlige kilder, at hun senere giftede sig igen med en Gert Kellermand, som også boede i Maren Turis Gade.

Den tonstunge gravsten var desværre slået i flere stykker, men den er nu pillet op af jorden og sendt til konservering. Senere afgøres det, om den skal udstilles på Aalborg Historiske Museum.