Det hele begyndte, da den lokale metaldetektor-entusiast Anders Bryder fandt en række jernaldersmykker på en mark ved landsbyen Vaarst sydøst for Aalborg. Det var i 2018, og siden da har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum undersøgt området ad flere omgange – senest i sommeren 2020.

Det stod hurtigt klart, at der var tale om en usædvanlig og bemærkelsesværdig gravplads fra overgangen mellem ældre og yngre jernalder (ca. år 200-550 e.Kr.). Og de nyeste undersøgelser på stedet i 2020 har på mange måder bekræftet resultaterne af den første udgravning i 2019.

Det har desuden vist sig, at den undersøgte gravplads blot er én ud af tre omtrent samtidige gravpladser med få hundrede meters afstand kun adskilt af små kildebække, som i dag er delvist rørlagte. Der er samlet set tale om et helt kompleks på tre forskellige bakketoppe, som skyder ud fra samme udgangspunkt og derfor skal ses som et samlet hele.

I skrivende stund er det dog kun dele af den ene af de tre gravpladser, som er delvist undersøgt, men detektorfund fra de to andre viser, at der også her er tale om usædvanligt rige gravpladser. Det samlede Vaarst-kompleks er derfor noget ganske særligt.

Grave i hundredvis

I alt er der blevet udgravet 37 grave i 2020, så det samlede antal undersøgte grave nu er 75. Med enkelte undtagelser er der tale om jordfæstegrave. Mange er af almindelig størrelse og måler på den ene led halvanden til to meter og på den anden en halv til en hel meter. En del har været meget store og måler lidt mere end 3,5 meter i længden. Enkelte grave har spor efter formuldede kister, som af og til har været støttet af sten lagt på gravbunden på ydersiden af rammen. I et tilfælde har kisten haft markant udbuede vægge og en meget kraftig gavl. Formentlig er den gravlagte her blevet lagt til hvile i en lille båd.

I enkelte af gravene er der skeletrester, men i de fleste ses der ingen spor af den gravlagte. Derimod findes der gravgaver af forskellig art. Det er fx fint forarbejdede lerkar og en lille kniv – formentlig med resterne af et lille måltid til den sidste rejse. I en del grave forekommer der også glas- og ravperler eller spænder og fibler af jern og bronze.

Der er også enkelte mere rige grave. Tre grave har blandt andet indeholdt drikkeglas. I den rigest udstyrede grav fandt arkæologerne således skår fra let grønligt klart glas, eksklusivt rideudstyr bestående af blandt andet pladesporer og rembeslag, beslag og blik fra en bronzebeklædt træspand samt 30 glasspillebrikker i mørkt blågrønt glas. Spillebrikker af den type ses i Danmark udelukkende fra de ypperste højstatusmiljøer, og meget tyder på, at glasbrikkerne sammen med andre luksusvarer er blevet importeret fra værksteder i romerske provinser.

Vandaliseret i samtiden

De arkæologiske undersøgelser har ikke kun frembragt fine fund fra gravene, de har også afsløret en anden meget interessant ting. De mange grave har nemlig ikke fået lov at ligge uforstyrret hen, faktisk er størstedelen af de undersøgte grave blevet forstyrret og genåbnet – ja faktisk vandaliseret – efterfølgende.

I enkelte grave viser de rester, der er tilbage af kisten, at forstyrrelsen kun er sket inde i kisten og altså ikke har omfattet selve kisten. I nogle grave er skeletresterne omrodet i selve graven. Det indikerer alt sammen, at gravene er blevet genåbnet og vandaliseret i samtiden – i hvert fald inden selve kisten var rådnet væk.

Vandaliseringen er desuden sket efter den samme fremgangsmåde – både selve genåbningen af gravene og den efterfølgende genlukning. Det er en kraftig indikation på, at det er sket som en samlet handling eller i hvert fald efter en meget regelret procedure.

Sammenholdt med, at der stadig er mange fine genstande tilbage i gravene, er der derfor nok snarere tale om en vandalisering med et politisk eller religiøst motiv frem for blot gement gravrøveri.

Helligt tempel

At vandaliseringen af gravene kunne være sket med baggrund i et politisk eller religiøst motiv underbygges af, at gravpladsen øjensynligt har fungeret som mere end blot en ordinær begravelsesplads. Foruden de mange grave er der fundet stolpehuller fra et markant kulthus eller tempel tæt ved gravpladsens rigeste grave – på områdets højeste bakkedrag. Vurderingen er, at bygningen har stået her i gravpladsens brugsperiode, og sammenlignes det med fund andre steder, fx Uppåkra i Skåne, er det nærliggende at antage, at den har været benyttet til forskellige førkristne ritualer. Fund af store mængder dyreknogler og ildskørnede sten i den umiddelbare nærhed af kulthuset vidner om, at der kan have foregået rituelle måltider eller ofringer på stedet.

Selvom der blot er udgravet en del af den ene gravplads af de tre, som vi foreløbigt ved er i området, og et kulthus derved, så har dette års undersøgelser løftet endnu en meget interessant flig af det, som må formodes at have være et regionalt magtcenter og helligområde i den sidste del af jernalderen – et sted hvor den absolutte samfundselite holdt til. Hvad fremtidens udgravninger på stedet kan bringe af ny viden, det kan vi kun gisne om.