REGAN Vest er unik på mange måder, og noget af det, der gør netop denne koldkrigsbunker ekstra unik, er, at den fremstår med alt det oprindelige interiør intakt – fra radioudstyr, krypteringsmaskiner og blyforklæder til tallerkner, dyner og kontorartikler. Men noget har alligevel manglet – nemlig 132 iltflasker, som i en krigstid kunne blive altafgørende for de 350 personer, der skulle med i bunkeren og sikre landets fremtid. Nu er der atter iltflasker i REGAN Vest – tomme af sikkerhedshensyn, men væsentlige for den samlede historie om bunkeren.
I en stor del af REGAN Vests driftsperiode stod der i iltgraven 132 flasker af hver 50 liter ilt, som skulle bruges, hvis man på grund af for meget radioaktivitet i luften uden for bunkeren, var nødt til at lukke for friskluftindtaget til bunkeren. Så skulle iltflaskerne være med til at sikre, at de mange mennesker, der arbejdede i bunkeren, fortsat kunne trække ren luft i lungerne.
Men iltflaskerne var ikke alene omkostningstunge at vedligeholde. De udgjorde også en potentiel eksplosionsfare, så på et tidspunkt i 1990’erne valgte man det løbende vedligehold af netop denne del af REGAN Vest fra. Man skønnede, at der ville være tid til at fylde iltgraven op, hvis der virkelig blev brug for det.
Nu er der atter iltflasker i betongraven i REGAN Vest, for det er lykkedes Nordjyllands Historiske Museum at få lov at overtage 120 flasker fra REGAN Øst. Flaskerne har været omkring luftgasfabrikken Strandmøllen A/S for at blive tømt, så de ikke udgør nogen fare for vores gæster, når vi åbner bunkeren for offentligheden i 2022.
Når vi vælger at indgå dette lille kompromis med autenticiteten, er det fordi, historien om iltflaskerne er en væsentlig del af fortællingen om en bunker, der stod klar til aktivering, hvis der var overhængende fare for en atomkrig.
Mangel på frisk luft
Ventilationsanlægget i REGAN Vest er konstrueret, så man kunne filtrere atomar og kemisk krigsførelse ud af den indsugningsluft, der via to indsugningstårne kom ned i anlægget. Men hvis koncentrationen af radioaktivitet udenfor blev for høj til sikre ren luft i anlægget, måtte man lukke for friskluftindtaget og i stedet køre i ”neddykket” tilstand. Terminologien stammer fra ubåde, hvor man af indlysende grunde ikke kan hente frisk luft udefra, men i stedet leder den tilgængelige luft rundt i et lukket system.
I REGAN Vest ville det betyde, at de op mod 350 personer i anlægget udåndede en stadig stigende mængde kuldioxid og forbrugte mere og mere ilt. Kuldioxiden kunne man rense ud af den tilgængelige luft ved hjælp af åndedrætskalk, som findes i store tønder i anlægget. Og frisk ilt kunne tilføres fra de 132 iltflasker.
Men reelt var der kun ilt til de 350 personer i bunkere i en lille uges tid. Derefter ville det være nødvendigt at åbne for luftindtag udefra igen. Hvad man havde tænkt sig at gøre, hvis luften udenfor stadig var for farlig at indånde, fremgår ikke….
Iltflasker var længe undervejs
Fra den første aftale om at overtage batteriet af iltflasker fra REGAN Øst blev indgået, og til iltflaskerne rent faktisk kom på plads i betongraven i REGAN Vest er der gået næsten to år. Først skulle flaskerne frigives af relevante styrelser i Forsvarsministeriet. Så skulle ISS Facility Services A/S hente dem ud af det klassificerede anlæg på Sjælland, REGAN Øst. Dernæst blev de kørt til luftgasfabrikken Strandmøllen i Ejby, hvor de blev forsvarligt tømt for ilt.
Så gik turen nordpå til Rold Skov, hvor flaskerne har stået og ventet på den sidste del af rejsen – de godt 350 meter gennem den lange indgangstunnel i REGAN Vest og derfra enkeltvis 180 meter videre gennem centralgangen og ventilationsrummet og ned i iltgraven. Den sidste del af rejsen stod Øbro Flytteforretning for.
Med 120 tomme iltflasker på plads i iltgraven i REGAN Vest kan vi føje endnu en fascinerende del af fortællingen om dette unikke anlæg til den guidede tur, publikum kan komme på, når vi åbner anlægget om godt to år.