I forsommeren 2018 indleverede den lokale metaldetektorentusiast Anders Bryder en mængde fund, som han havde fundet med sin metaldetektor på en mark ved landsbyen Vaarst, sydøst for Aalborg.
Fundene omfattede blandt andet mere end 100 stykker af dragttilbehør og smykker fra jernalderen. Arkæologiske undersøgelser afslørede efterfølgende, at markerne i området gemte på resterne af landsdelens største gravplads fra overgangen fra ældre til yngre jernalder (ca. år 200-550 e.Kr.). Faktisk har det vist sig, at bakkerne i området gemmer på flere gravpladser med samlet set hundredvis af grave fra denne periode.
På billedet ovenfor ses medlemmer af Nordjysk Detektorforening, som har hjulpet med at afsøge området.
Gravpladsen ved Vaarst
Gravpladsen ved Vaarst
Endnu er kun en mindre del af området ved Vaarst undersøgt. Ved de indledende undersøgelser er der indtil videre udgravet 40 grave, men alt tyder på, at bakkedraget her lige vest for Vaarst rummer flere hundrede grave.
Fund viser, at det er folk fra samfundets absolutte top, der er begravet i Vaarst. Men en række omstændigheder tyder på, at området ikke kun har været brugt til begravelser, men at det har været et helligt område med forskellige religiøse aktiviteter.
I de fleste af gravene ses tydelige tegn på, at de har været åbnet igen allerede i jernalderen. Præcis hvorfor man gjorde dette er endnu uvist, men da man i flere genåbnede grave har efterladt fine gravgaver urørt, har der næppe blot været tale om gement gravrøveri. Var det så i stedet en politisk eller religiøs handling?