Scanninger afslører, at klosterkirken må have været større end hidtil antaget
I november 2024 scannede arkæologer et større område ved Helligåndsklosteret i Aalborg midtby med en såkaldt georader i jagten på en forsvundet klosterkirke. Nu er resultaterne kommet, og de bekræfter til dels, at der må have ligget en større kirke i forbindelse med klosteret, end man hidtil har troet.
Historien om Helligåndsklostret i Aalborg, i dag blot Aalborg Kloster, begynder i 1431, hvor der oprettes et såkaldt helligåndshus med egen kirke. I 1451 optages det i Helligåndsordenen som et egentligt kloster. Det blev et ganske rigt kloster, der i løbet af middelalderens slutning frem mod reformationen i 1536 byggede et ret omfattede kompleks, der endnu er bevaret – bortset fra kirken.
Man ved ikke meget om den gamle klosterkirke, da den blev nedrevet i flere etaper efter klostrets nedlæggelse efter reformationen. I senere skriftlige kilder er den beskrevet som en ”skøn lille kirke”, men der er tydelige forhold ved de bevarede klosterbygninger, der viser, at der i det mindste var planer om en større kirke – måske en kirke af samme treskibede type, som ses ved andre af de danske helligåndsklostre.
Undersøgt på initiativ af Aalborg Kloster
En undren over den forsvundne klosterkirkes størrelse var baggrunden for, at arkæologer efter en henvendelse fra Aalborg Kloster valgte at scanne området med georadar.
Med hjælp fra Luftarkæologisk Center ved Holstebro Museum blev den nuværende klosterhave og området ved Latinergyden samt dele af Adelgade i Aalborg midtby derfor undersøgt med en mobil georadar – i alt ca. 1.300 m2.
Større end antaget
Nu foreligger scanningsresultaterne, men de er dog ikke helt så entydige, som man kunne have håbet, forklarer Christian Vrængmose Jensen, arkæolog ved Nordjyske Museer.
”Det ser ud til, at der er fundamenter eller murværk, der strækker sig sydligere end den mindre kirke, som de skriftlige kilder nævner. Resultaterne viser også, at der er omfattende rester af et fundament på nordsiden af det område, hvor man må formode, at den nævnte lille kirke lå – altså ind inde i den nuværende klosterhave. Kirken har derfor sandsynligvis været større end en enkel og enskibet kirke,” mener Christian Vrængmose Jensen.
”Men er der tale om tilbygninger, såsom kapeller eller en korsgang til en enskibet kirke? Eller er det rester af et regulært sideskib i en større treskibet kirke? Det er svært at afgøre. Scanningen viste ikke sikre spor efter en treskibet kirke mod syd på den nuværende parkeringsplads,” siger han og tilføjer:
”Men eventuelle stenfundamenter kan selvfølgelig været plyndret ved kirkens nedrivning, hvorved de vil være svære at se med georadar her i 2024.”
Selvom der ikke sprang et tydeligt omrids af klostrets kirke frem, så mener Christian Vrængmose Jensen, at undersøgelsen må siges at være en delvis succes.
”Vi ved nu, at den hidtil foreslåede kirke ikke er retvisende for klostret. Og måske mere vigtigt, så ved vi, at der rent faktisk findes rester af klostrets kirke bevaret under jorden.”
Udgravning måske på vej
Hos Aalborg Kloster vækker resultatet begejstring, og klosterforstander Flemming Møller Mortensen er særdeles positiv overfor scanningsresultaterne.
”Det er en rigtig spændende fase for Aalborg Kloster, nu hvor vi sammen med Nordjyske Museer afsøger den middelalderlige klosterkirke. Om få år har Klosteret 600-års jubilæum, og det vil være utrolig interessant, hvis vi nu kan få lagt flere brikker til den tidligste kirkes historie,” siger Flemming Møller Mortensen.
Han åbner samtidig op for, at der på baggrund af scanningsresultaterne kan komme en egentlig arkæologisk undersøgelse på klosterets område.
”Hvad er det jorden i munkenes gamle abildgård gemmer på? Til foråret vil vi forhåbentligt blive klogere, for klosteret er netop nu i gang med at undersøge, om det er muligt at lave egentlige arkæologiske udgravninger netop der, hvor radarundersøgelsen nu viser ret massive bygningsrester,” siger han.
Dermed er sidste kapitel om den forsvundne klosterkirke næppe skrevet endnu.
