Efterårsferie Vikingecenter Fyrkat
I efterårsferien (10. til 18. oktober) er Vikingegården fyldt med vikingeliv og aktiviteter for hele familien.
De mange vikinger kommer blandt andet for at udveksle erfaringer og lære af hinanden, og som publikum kan du i løbet af ferien opleve plantefarvning af uld og hør, fletning af kurve, fremstilling af glasperler, smedning, ildslåning, buebyggeri og meget andet. Nogle aktiviteter kan opleves hver dag, mens andre sker på udvalgte dage i ferien.
Publikum er velkomne til at selv at prøve de mange forskellige håndværk.
Bemærk, at en entrébillet gælder alle dage i efterårsferien.
Foreløbigt program
Lørdag 10. oktober: Besøg af knivmager, buebyggeri, perlemageri
Søndag 11. oktober: Besøg af knivmager, perlemageri, smedning
Mandag 12. oktober: Besøg af knivmager, vikingelege, musik, slendre bånd
Tirsdag 13. oktober: Plantefarvning, træskærearbejde, perlemageri, brikvævning
Onsdag 14. oktober: Plantefarvning, pileflet, nålebinding
Torsdag 15. oktober: Perlemageri, filtning og buebygning, smedning
Fredag 16. oktober: Perlemageri, milebrænding af lertøj, buebygning, smedning
Lørdag 17. oktober: Buebygning, smedning,
Søndag 18. oktober kl. 12: Afvikling af den hædersombruste bueskydningskonkurrence Palnetokecup, hvor vikingerne praler om egne bedrifter og forsøger at skyde æblet af kongens hoved.
Vedr. coronavirus / COVID-19:
Aktiviteterne foregår primært udendørs, og de afvikles efter myndighedernes officielle retningslinjer ift. afstand og antallet af publikum (tilladte forsamlinger), ligesom der er håndsprit tilgængelig for publikum.