Nordjyske Museer arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
Er I en gruppe på ti eller flere, som gerne vil være klogere på Aalborgs historie, så book en rundvisning på Aalborg Historiske Museum, i Apotekersamlingen eller i Gråbrødrekloster Museet. Her tilbyder vi forskellige rundvisninger om Aalborgs historie fra middelalder til i dag.
Læs mere om de forskellige rundvisninger nedenfor.
For booking eller nærmere information kontakt museet på telefon: 99 31 74 02 eller mail: [email protected]
Den tyske besættelse af Danmark i 1940-45 satte sit tydelige præg på Aalborg. På rundvisningen fortælles både om den store historie om krig, besættelse og modstandskamp, og den lille historie om livet på hjemmefronten med luftalarmer, erstatningsvarer og alsang.
Aalborg har siden sin grundlæggelse spillet en central rolle som handelsby i Danmark. De ældste spor af bebyggelse daterer sig helt tilbage til vikingetiden (700-800-tallet). Op gennem middelalderen udviklede byens sig til en magtfuld og blomstrende handelsby og var i 1500-1600tallet Danmarks næststørste by.
For 100 år siden var Aalborg kendt som ”Byen med de rygende skorstene”. På rekordtid udviklede Aalborg sig til en dynamisk industriby. Tag med på en tidsrejse til en by, hvor fabriksfløjterne lød morgen, middag og aften, og store skarer af kvinder og mænd strømmede ind og ud af fabrikkerne.
Gråbrødreklosteret stammer fra 1240erne og lå ved byens hovedstrøg, Algade. I dag har gadeniveauet hævet sig, så klosteret ligger tre meter under det nuværende gadeniveau. På rundvisningen kommer vi ned i de gamle ruiner af klosteret, og får fortællingen om Aalborgs opståen, om klosteret og gråbrødremunkenes liv og betydning for byen i middelalderen.
Helt oppe under loftet på Jens Bangs Stenhus gemmer sig en sand skatkiste af historier, krukker og forunderlige ingredienser fra næsten 350 års apotekervirksomhed. I Stenhuset lå Svane Apoteket, som siden 1600-tallet har kunnet forsyne borgerne med piller, salver og miksturer mod alverdens sygdomme hentet ind fra det meste af verden.
Hold dig opdateret om nye arrangementer, spændende arkæologiske fund, Koldkrigsmuseet REGAN Vest og nye udstillinger – og deltag hver måned i lodtrækningen om en præmie fra en af vores museumsbutikker.
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne side, vil vi antage, at du er indforstået med det. Læs mereOk