Aalborg Kommune er i gang med en større renovering af strækningen fra Nytorv og hele vejen ned til Nordkraft i Aalborg midtby. I arbejdet med at forskønne den vestligste del af Nytorv har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum kunnet følge med, og der er i den forbindelse gjort hundredvis af arkæologiske fund fra 1400- og 1500-tallets Aalborg – dvs. fra tiden op til torvet blev etableret i 1604.

De arkæologiske undersøgelser har kastet nyt lys på byens udvikling i den sene middelalder. Dengang lå området lige nord for den voldgrav, der omkransede byen, og det indgik således ikke i den egentlige by. Fund af såkaldte opfyldningsbolværk bekræfter, at området var en del af Limfjorden og stranden helt op i den sidste del af middelalderen i 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.

Først herefter begyndte man for alvor en landindvinding ved at bygge bolværkslignende trækonstruktioner af både fletværk af grene og alverdens genbrugte tømmerdele. Bolværkerne skulle holde på det affald, der som en del af landvindingsprocessen tilførtes det tidligere fjordareal. Affaldet bestod blandt andet af regulært møddingslag fra kvæg, ligesom der også er fundet meget slagteaffald fra kvæg i form af især kranier.

Husrester fra før torvet blev anlagt

I Nytorvs mere centrale del er der fundet husrester fra tilsyneladende mindst tre bygninger, der er opført efter den omfattende opfyldning med de markante bolværker. Der er særligt tale om syldstensrækker, lergulve og genbrugte tømmerdele, der har ligget under forsvundne fodremme. Husene synes generelt at have haft korte levetider, og de er således ikke blevet fornyet i flere faser. Efter husenes nedlæggelse er området blevet tilført yderligere affald og opfyldningsmateriale, inden torvet Nytorv endeligt blev anlagt i 1604.

I 1572 indberettede lensmanden på Aalborghus Slot, Erik Podebusk, til kongen, at en del borgere byggede på og brugte den jord, som lå syd for slotsgraven mellem denne og byen – en jord som retteligt tilhørte kongen. Det er sandsynligvis disse ”ulovlige” huse, der nu er påvist i de arkæologiske undersøgelser.

I begyndelsen af det nye år håber arkæologerne at støde på dele af byens voldgrav. Den løber under det nuværende Salling, men ved indkørslen i Braskensgade til Sallings parkeringshus er der chance for, at der kommer noget af voldgraven frem, når der skal graves tre meter ned. Dermed får vi – formentlig – et mere detaljeret indblik i byens udbredelse og udvikling omkring år 1500.

Pilgrimsmærker

Arkæologerne har også fundet spændende genstande i udgravningen på Nytorv – blandt andet de såkaldte pilgrimsmærker. De blev købt ved forskellige valfartmål i både Danmark og det øvrige Europa som en salgs ”religiøse souvenirs” – og selvom de måske ikke syner af meget, så viser de hel del om både Aalborgs kontakt til omverdenen samt om datidens trosliv og pilgrimsfærd fra Aalborg.

Nogle af mærkernes hjemsted kan bestemmes ud fra deres indskrifter og figurvalg, men mange er dog umiddelbart fra anonyme steder. Men med den voksende mængde af fundne pilgrimsmærker bliver vores muligheder for at stedfæste de anonyme mærker naturligvis bedre.

Der er indtil nu fundet 24 mærker i det aktuelle gravearbejde ved Nytorv foruden syv andre fragmenter og religiøse figurer, der måske også skal regnes i kategorien pilgrimsmærker. Det er således en betydelig forøgelse til de ca. 39 mærker, der hidtil var fundet i byen. Faktisk er Aalborg den by i Danmark, hvor der er fundet flest af disse pilgrimsmærker.

I galleriet i toppen af artiklen kan man se de mest bemærkelsesværdige mærker fundet ved Nytorv her i 2020, som de så ud inden konservering. De stammer blandt andet fra Karup i Midtjylland, Kliplev i Sønderjylland, Wilsnack og Aachen i Tyskland og fra Thann i Frankrig.

Pilgrimsmærket fra Aachen har fået en hårdhændet behandling allerede i middelalderen og blev desværre også kærligt behandlet af gravemaskinen her i 2020. Det er således svært at se, at det forstiller Jomfru Maria, der er omgivet af Karl den Store og Skt. Katharina. Over dem hang Marias kjortel, der var et af Aachens vigtige relikvier. Desuden har mærket som noget særligt haft indfattet et lille spejl.

Hver især fortæller mærkerne om en pilgrimsrejse fra Aalborg til steder i Italien, Spanien, Holland og Tyskland. Samlet set vidner de usædvanlige mange mærker om, at i hvert fald nogle af byens borgere i 1400- og 1500-tallet var særdeles berejste, og de er et vidnesbyrd om, at Aalborg var en by, som i middelalderen havde gode kontakter med omverdenen – både i nærområdet og i Europa.