Vinterferie: Vikingernes tøj

Vinterferie: Vikingernes tøj

Er du nysgerrig på vikingernes tøj, så kig forbi Vikingemuseet Lindholm Høje i vinterferien (tirsdag 17. til søndag 22. februar). Her sætter vi fokus på hele processen og de gamle håndværk fra ulden klippes og spindes til tråd for til sidst at blive vævet til stof. Vikingegruppen Lindholm Høje sidder klar til at vise de mange teknikker, der blev brugt til at skabe smukke klæder, bånd og snore.

Du har mulighed for selv at flette snore efter samme teknikker som vikingerne, som du selvfølgelig gerne må tage med hjem. Har du lyst til at hjælpe museet, så mangler vores vikinger nye puder i Ildmagerens værksted. Stoffet er klippet, men de har brug for hænder til at sy dem færdige.

Er du mere til træskærerarbejde fremfor håndarbejde, så kan du hjælpe vikingerne med at snitte små figurer i træ. Figurerne skal bruges i museets aktiviteter senere på året, så din hjælp gør en forskel.

Program
Kl. 10.00-16.00: Gådejagt og tegneborde for de mindste
Kl. 11.00-15.00: Kreativt værksted med nålebinding, flettehjul og træskærearbejde