
Vandring i landskabet ved Lindholm Høje

Hvordan har mennesker formet landskabet – og hvordan har landskabet formet os? Nu kan du komme med på en tankevækkende vandring i det historiske område omkring Lindholm Høje i Nørresundby, hvor vi dykker ned i fortidens spor og nutidens kulturlandskab.
Praktisk info
- Turen er ca. 1-2 km lang
- Den varer mellem 1 og 1½ time.
Omtale
Vi begynder foran Vikingemuseet Lindholm Høje med en kort introduktion til højen og dens særlige betydning som gravplads og kultsted. Herfra bevæger vi os ud i landskabet ad de små stier mellem marker og bakker, hvor vi sammen undersøger, hvordan Limfjorden og landskabet har ændret sig gennem årtusinder – og hvordan oldtidens mennesker har levet og bevæget sig i det.
Turens guide er arkæolog Diana Windfeldt-Schmidt. Hun åbner op for samtale om landskabsforandringer, bosættelser og menneskets rolle i naturen. Hvilke spor har tidligere generationer efterladt? Hvordan kan vi aflæse fortiden i nutidens landskab?