
Sankthansaften på Lindholm Høje

Program
Program for sankthansaften på Lindholm Høje
Kl. 16.00-17.15: Forfattersamtale med forfatter Johannes Andersen – kræver særskilt billet – køb via ordkraft.dk
Kl. 16.30 og 17.30: Rundvisning på fortidsmindet Lindholm Høje (gratis)
Kl. 17.30-20.30: Mad i caféen ved Camillos Køkken (bordbooking nødvendigt)
Kl. 21.00: Båltale ved Johannes Andersen. Midsommervisen synges med kammerkoret Coro Misto ved dirigeret Søren Birch (gratis). Bålet tændes.
På baggrund af tidligere års erfaring med sankthans på Lindholm Høje, anbefales det, at man kommer tidligt og medbringer et tæppe til aftenduggen og hyggen i det danske sommervejr.
Gratis folkefest
I årevis har vikingegravpladsen Lindholm Høje været en af Nordjyllands mest stemningsfulde destinationer, når sankthansbålet tændes og afgiver sin glød til den lyse midsommerhimmel. Intet andet sted oplever man at være forbundet med natur og fortid som blandt højenes karakteristiske stensætninger i skyggen af vikingemuseets mure.
I år er årets båltaler forfatter Johannes Andersen. Han suppleres af Kammerkoret Coro Misto, der synger for på Midsommervisen.
Sankthansfesten er gratis, og der er fri entré til selve vikingemuseet fra kl. 15. Der er desuden gratis rundvisninger kl. 16.30 og 17.30.
Mulighed for at købe hotdogs, pommes frites, slush ice, is samt drikkevarer.
Forfattersamtale
Vil du gøre lidt ekstra ud af aftenen, kan man allerede inden den traditionsrige båltale møde Johannes Andersen til et særligt optaktsevent forud for sankthansfestlighederne. Ord- og litteraturfestivalen Ordkraft er vært for årets forfattersamtale mellem forfatter Johannes Andersen og moderator Claus Niveaa. Snakken tager udgangspunkt i ”Bob Dylan – nærvær og fravær”, hvor Johannes Andersen tager os med på en rejse gennem Bob Dylans op- og nedture både musikalsk og menneskeligt. Det er kl. 16.00.
Køb billet til forfattersamtale med Johannes Andersen her
Mad i smukke omgivelser fra kl. 17.30 til 20.30
Sankthans er en aften med mange traditioner – en af dem er lækker mad i caféen. I år er menuen kreeret af Camillos Køkken og består af:
- Foccacia med tomater, oliven & artiskok
- Merluzzo in Agrodolce (hvid fisk i sur-sød sauce med urter)
- Siciliansk citronkylling
- Tiramisu med rabarber & jordbær
Inkl. velkomstdrink og to glas vin/øl/vand.
Pris 595 kr. plus 10 kr. i administrationsgebyr, i alt 605 kr.
Køb madbillet her