Sankt Hans fest ved Lindholm Høje

Sankt Hans fest ved Lindholm Høje

Traditionen tro inviterer Nordjyllands Historiske Museum til en stemningsfuld Sankt Hans aften på det naturskønne område ved Lindholm Høje Museet.

Det bliver uden tvivl en smuk sommeraften, og publikum bliver blandt andet mødt med toner fra den danske sangskat ved kammerkoret Coro Misto.

Båltalen holdes i år af rådmand Hans Henrik Henriksen, fra By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune.

På pladsen udenfor kan man købe kaffe eller besøge ølbaren, hvor der sælges øl fra det prisbelønnede aalborgensiske mirkobryggeri Hjort Beer.

Arrangementet er gratis, og båltale og musik kan opleves fra ca. kl. 20.30. Bålet tændes kl. ca. 21.

Men allerede fra kl. 18 byder Café Lindholm, der ligger i forlængelse af Lindholm Høje Museet, på en særlig tre-retters Sankt Hans menu med blandt andet håndpilelde koldvandsrejer, kalvefilet med nye kartofler og rødvinssauce samt ”Baked Alaska” vanilje parfait med passionsfrugt og rålakrids, der flamberes ved bordet. En Sankt Hans menu koster 298 kr. Læs mere, og bestil bord her.

Husk også, at hvis du i stedet sulten efter lidt historiefortælling, så kan du dykke ned i både vikingetid og oldtid indenfor på Lindholm Høje Museet, hvor der er fri entré fra kl. 17.

Om Coro Misto

Coro Misto er et kammerkor bestående af sangere i miljøet omkring ved Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg Universitet og det øvrige musikliv i Aalborg.

Koret har eksisteret siden 1991, og siden da har det gennem koncerter og radiooptagelser markeret sig i det nordjyske musikmiljø som et kammerkor af høj standard. I 2000 blev Coro Misto optaget i Foreningen Danske Kammerkor.

Denne midsommeraften består repertoiret af sange fra den danske sangskat, og koret dirigeres af Søren Birch.