Koldkrigsforedrag: Warszawapagtens planer for Danmark

Koldkrigsforedrag: Warszawapagtens planer for Danmark

Foredrag ved Peer Henrik Hansen, leder af Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

Hvordan ville det egentlig have påvirket Danmark, hvis Den Kolde Krig havde udviklet sig til en regulær krig med soldater, kampvogne og bomber?

Det kan være svært at svare på, men torsdag 10. september gør en af Danmarks førende koldkrigshistorikere, Peer Henrik Hansen, alligevel et forsøg. Vi ved, at Danmark var af stor betydning for østblokken og medlemmerne af Warszawapagten på grund af vores geografiske placering, og at det danske område med stor sandsynlighed ville blive inddraget i en ny krig på et ret tidligt tidspunkt.

Men det store spørgsmål er hvordan og hvor tidligt.

Foredraget tager udgangspunkt i de militære krigsplaner, som et igangværende forskningsprojekt om Danmark og Polen under Den Kolde Krig har været med til at afdække. For det var netop Polens ansvar at forberede og planlægge Warszawapagtens angreb og besættelse af Danmark – hvis Den Kolde Krig havde udviklet sig og var blevet varm.

Varighed:

Ca. 2 timer

Billetpriser:

125 kr. inkl. onlinegebyr på 10 kr.
Med kaffe og kage.

Mødested:

Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping

Billetter:

Du kan købe billet ved at vælge dato i kalenderen her til højre. (På mobil i kalenderen herunder).

Du kan også købe billet på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

Museet forbeholder sig ret til at afvise gæster, der ikke har gyldig billet.

Købte billetter refunderes ikke eller ombyttes til andre datoer eller arrangementer.

Vedr. coronavirus / COVID-19:

Foredraget afvikles efter myndighedernes officielle retningslinjer ift. afstand og antallet af deltagere (tilladte forsamlinger).