Hals Museum: Fremvisning af genstande
Udstillingen på Hals Museum fortæller hele historien om Hals – lige fra den opstod som fiskerleje til i dag, hvor byen er et turistområde. Nu kan du høre historien om nogle af de mest spændende genstandene på museet, og du kan desuden se noget af det, der ikke blev plads til i udstillingen. Museumsinspektør Inger Bladt har nemlig også været en tur ude på museumsmagasinet, og fundet nogle af de mest sjove og tankevækkende genstande frem, som også fortæller historien om Hals.
For hele familien.
Bemærk, at for at deltage i arrangementet skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.
Du skal ligeledes bære mundbind/visir, når du bevæger dig rundt indendørs på museet. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.
Hals Museum er et selvbetjent museum, og det er derfor ramt af nedlukning i forbindelse med corona-situationen. Men i anledning af Historisk Festival hos Nordjyske Museer, så er Hals Museum åbent lørdag 29. maj. kl. 13.30-16.00.