Foredrag: En 6000 år gammel kystboplads ved Klarup

Foredrag: En 6000 år gammel kystboplads ved Klarup

I foråret 2020 udgravede arkæologer fra Nordjyske Museer ved Klarup – ikke langt fra det nye supersygehus – en kystboplads fra århundrederne omkring 4.000 f.Kr. På den tid var vandstanden højere end i dag, og aalborgområdet bestod af flere små øer. De bedste fiskepladser blev brugt igen og igen, og på kystbopladsen ved Klarup fandt arkæologerne ildsteder og store mængder af de redskaber, som de stenaldermennesker, der boede i området, har brugt. På billedet ses et flintvåben fra en begravelse ved bopladsen.

Tiden omkring år 4.000 f.Kr. var en brydningstid. Det var på den tid, at menneskene begyndte at dyrke jorden og holde husdyr, hvilket har medførte nye skikke. På bopladsen ses både kontinuitet og den fornyelse, som landbrugets komme medførte. Sidstnævnte kan blandt andet ses gennem et sjældent fund af spor af en begravelse fra den tidlige del af bondestenalderen (ca. 3.500-3.000 f.Kr.).

Bemærk, at for at overvære foredraget, skal du kunne fremvise et gyldigt coronapas i form af enten en negativ COVID-19 test, der er max 72 timer gammel, et gennemført COVID-19 vaccineforløb, eller et overstået COVID-19 sygdomsforløb (for min. 14 dage og max 180 dage siden). Børn under 15 år fritaget for COVID-19 test.

Du skal ligeledes bære mundbind/viser, når du bevæger dig rundt på museet. Børn under 12 år fritaget for mundbind/visir.

Bemærk, at der kun kan bookes to gratis billetter pr. transaktion.