Byvandring: På sporet af det moderne Hobro

Byvandring: På sporet af det moderne Hobro

Nu kan du komme med på en spændende byvandring igennem de sidste 200 års Hobro. Her kan du blandt andet høre om brandene og bryggerierne, om bylivet og fjordlivet. Du får historien om Hobro, som den var, og som den blev. 

I begyndelsen af 1800-tallet stod de rygende brandtomter side om side langs Hobros Adelgade. Byen lå næsten øde hen efter voldsomme bybrande. Byens borgere måtte bygge et nyt samfund på resterne af det gamle. Siden 1800-tallets ødelæggende brande har nye generationer af hobrogensere gjorde byen, havnen og fjorden til en smuk ramme om det gode liv, og meget af det, de igennem tiden byggede op, står her endnu. 

Den historiske byvandring begynder på havnen i bunden af Mariager Fjord. Her udfoldedes de første initiativer, der med tiden har formet det moderne Hobro, som vi kender byen i dag. Hør mere om havnens udvikling, dens virksomheder og om det erhvervs- og fritidsliv, som igennem årene har udfoldet sig her. 

Fra fjorden og havnen går turen til byen, nærmere bestemt til Adelgade, med historien om de voldsomme bybrande som bragte Hobro i knæ, om borgeres dagligliv, og om industriens indtog med bryggerier og købmænd. 

En vandretur gennem det moderne Hobro er et vindue ind i en fælles fortid, som er ikke så fjern endda.