Byvandring i Hals

Byvandring i Hals

I løbet af sommeren kan man komme med rundt på historiske byvandringer i de små hyggelige gader i Hals. Her fortælles store og små historier om byens udvikling fra vikingetid til i dag.

På turen gennem Hals kan man blandt andet høre spændende historier fra dengang byen opstod som lille fiskerleje med god naturhavn, og senere da byen blev købstad og fik privilegier, tolder og lodseri. Der er historier helt op til nutiden, hvor byen udviklede sig fra at være hjemsted for fiskefabrikker og fiskerkuttere til at tiltrække turister med de flotte sandstrande og lækre sommerhuse.

Der er naturligvis også fokus på befæstningen Hals Skanse, som var Limfjordens beskytter i renæssancen. Skansens blev opført i årene 1653-54 og er Danmarks eneste fuldt bevarede enkeltskanse fra den tid.

På turen får publikum også den spændende og dramatiske historie om Håkon Jarls snigmord på Harald Blåtand søstersøn Guldharald, der skete ved Hals tilbage i vikingetiden; og historien om købmanden Jakob Severin, som kogte hvaler fra Grønland i 1700-tallet.

Billetter:
Du kan købe billetter online her, eller du kan købe dem i museumsbutikken på Aalborg Historiske Museum, Algade 48 frem til kl. 16 på selve dagen. Der sælges ikke billet ved mødestedet.
Købte billetter refunderes ikke.

Du kan også gå med på byvandringer i Hals på følgende datoer:
Tirsdag 17. juli, tirsdag 31. juli og tirsdag 14. august. Alle dage kl. 19.