Svedende havnearbejdere, inspicerende toldere, driftige fabriksejere og glade feriegæster. Hobro havn er historien om en typisk dansk, mindre havn i 1900-tallet, der kan spores tilbage til første halvdel af 1800-tallet. Mange bygninger fra første halvdel af 1900-tallet står endnu på havnen Fortællingen om en mindre dansk havn og dens bygninger er kun bevaret få steder i Danmark. Nu kan du komme med på en særlig havnerundvisning, hvor du får hele den brogede historie om Hobro havn.
Fortællingen om Hobro havn tager sin begyndelse i 1834, hvor det første bolværk blev etableret. Vi er i en tid, hvor transport over land var langsomt og besværligt, og det nye bolværk gjorde, at skibene nu kunne lægge til helt inde ved land. Det lettede transporten af varer fra ikke bare de allerede eksisterende virksomheder, men også fra de nye som snart efter etableringen af den første havn begyndte at skyde frem i Hobro. Den smalle sejlrende i fjorden og den ringe dybde gjorde det dog besværligt for skibe at lægge til, men fra 1830’erne tog man også fat på at uddybe sejlrenden.
Hobro var i begyndelsen af 1800-tallet en fattig by slået ud af kurs af store brande og tabet af Norge i 1814, hvortil Hobros købmænd tidligere havde sejlet korn. Nu gik hobrogenserne bedre tider i møde med den nye havn. Man udskibede i stor stil korn i 1840’erne og senere også smør, ost og brændevin til især England. Vindø Teglværk, Hobro Skibsværft, gødningsfabrikken Blåkilde Mølle Fabrikker og et gasværk skød op på havnen midt og sidst i 1800-tallet, og sammen med dem myldrede svedende havnearbejdere ned på havnen. Næste generation af havnearbejdere fortsatte sliddet i første halvdel af 1900-tallet, hvor særligt korn, kul og gødning røg i pendulfart mellem pakhuse og skibe.
Ikke alt var dog svedende havnearbejdere og industri. Sidst i 1800-tallet blev havnen og fjorden også befolket af glade turister og lokale, der brugte området til at bade og sejle med damper i fritiden. Midt i 1900-tallet var havnen ikke længere vigtig som transport for industri, og i dag rummer en del af den i stedet kulturinstitutioner – blandt andet Lystfartøjsmuseet, som er indrettet i et af havnens gamle pakhuse.