2. verdenskrig og besættelsen af Danmark satte et stærkt præg på livet i Aalborg og på museet, men allerede Inden besættelsen i 1940 havde Aalborg Historiske Museum forberedt sig på, hvad der skulle ske, hvis der kom luftalarm. Der blev udarbejdet en instruks, skrevet med museumsinspektør Peter Riismøllers sirlige håndskrift. Instruksen havde to punkter.

1. ”Dersom der er besøgende i Museet, fjærnes de strax”
2. Liste over de kostbareste genstande, der skulle sikres.

Rundt om i museets forskellige ”værelser” var der gemt lister over hvad, der skulle sikres. Proceduren var, at når man først havde fjernet eventuelle museumsgæster, så skulle man rundt i ni forskellige rum og finde listerne over, hvad der skulle fjernes fra hvert enkelt rum. Disse genstande skulle hurtigst muligt bringes til kælderen og anbringes i et jernskab, der så skulle låses og dækkes med sandsække. Særlige kurve og kasser var sat frem til formålet.

På loftet blev der ryddet op i genstandene, så de lå mere sikkert, og et stort kar fyldt med vand stod parat i tilfælde af brand.

Aalborg Stiftstidende var på besøg allerede i oktober 1939 for at se på krigsforberedelserne, og kikkede blandt andet op på museets loft. Den 8. oktober 1939 kunne man læse:

”Heroppe staar Frederik den Syvendes hvide Ridehest ”Perle” i udstoppet Stand med Skaberaket, som blev broderet og skænket til Kongen af Hoffets Damer. ”Perle” må have været en smuk lille Ridehest, spinkel og ædel af Bygning. Nu staar den og skuer ud over det ryddede Loft, Husvagtens fyldte Vandkar og de sammenstuvede Herligheder, som forhaabentlig inden alt for længe kommer til Beskuelse igen for de mange interesserede Museumsgæster.”

Avisen noterede sig endvidere, at det ikke ville blive nødvendigt at mørkelægge museet i tilfælde af krig.

”Mørkelægningsproblemet er let klaret i Aalborg Museum. Man har hverken malet Vinduer eller heftet lystæt Papir for Ruderne. Bygningen er som bekendt hverken forsynet med Centralvarme eller Lysinstallationer – her er permanent mørkelagt efter Solens Nedgang!”

Da alt kom til alt, fandt museets ledelse dog ud af, at det var for besværligt at skulle pakke alting ned hver gang, der var luftalarm. I stedet valgte man at lukke museet allerede ved besættelsen 9. april 1940.

Museumslokalerne blev derfor tømt for de mest værdifulde genstande 10. og 11. april. De øvrige ting blev rykket væk fra vinduerne, og genstandene på loftet blev rykket sammen og dækket efter cirkulærets forskrifter.

Museet genåbnede først i januar 1946.

Museumsarbejde under krigen

Selv om museumsbygningen var lukket, var der nok at gøre for museumsfolkene. Arbejdet foregik fra skiftende lokaler rundt omkring i Aalborg.

En af de store sager var herregården Rødslet. I forbindelse med tyskernes udvidelse af Aalborg Lufthavn nedrev de herregården Rødslet i juli 1940.

Heldigvis fik museet lov til at nedtage vægmalerier fra 1739 i Riddersalen, nogle paneler fra jagtstuen og forskellige andre bygningsdele. Tingene blev fragtet gratis af værnemagten til museet, hvor de blev opbevaret i et af kunstmuseets lokaler. Under krigen blev der i øvrigt foretaget så mange indsamlinger og udgravninger, at museumsinspektør Riismøller allerede i 1942 erklærede, at museet havde brug for fire gange så meget plads, når det engang skulle genåbne.

Museet og modstandsarbejdet

I løbet af krigen fik kongens ridehest ”Perle” og de andre genstande på loftet selskab af nogle faldskærme fra våbennedkastninger til modstandsbevægelsen. Både museumsinspektør Riismøller og museets konservator Sylvest Grantzau var med i modstandsbevægelsen. De var begge tilknyttet det illegale blad ”Frit Danmark”. Riismøller var derudover ordonnans og igangsætter ved mange forskellige opgaver i modstandsbevægelsen.

Helt fra krigens start forsøgte museet at sikre alle de illegale skrifter og alt det pjece-og plakatmateriale, der var udsendt i forbindelse med begivenhederne. I 1944 var det tæt på at blive opdaget, og museets folk måtte flytte samlingen flere gange, hvorved meget gik tabt.

Efter befrielsen

Da befrielsen af Danmark kom den 4. og 5. maj var lettelsen og glæden stor. Museumsinspektør Peter Riismøller festede igennem i en hel uge, kan man læse i hans kalender. Noteret under ved 4. maj er ”Kom endelig Kapitulationen”, og det fortsætter med ”Fest- og videre Fest – og ingenting bestilt” indtil den 11. maj, hvor der er noteret ”Arbejdet genoptaget”.

Riismøller og mange andre modstandsfolk arrangerede efter befrielsen på kort tid en stor vandreudstilling om modstandsbevægelsen. Den fik navnet ”Den illegale udstilling” og åbnede 26. maj i det tidligere tyske forlystelsessted Wehrmachtsheim på Vesterbro. Stedet blev senere kendt og elsket under navnet Ambassadeur, og i dag har Fitness World til huse i lokalerne.