Arkæologien i nyt lys: RUS – Vikinger i øst

Arkæologien i nyt lys: RUS – Vikinger i øst

Ved ledende udstillingsudvikler og arkæolog Pauline Asingh, Moesgaard Museum

Vikingernes rejser mod øst er ikke så godt belyst som deres aktiviteter i Vesteuropa. Også mod øst var skandinaviske vikinger særdeles aktive og foretog lange flodrejser, der kunne ende i Konstantinopel eller Bagdad. Vikingerne blev også i øst en vigtig magtfaktor og afgørende i oprettelsen af det magtfulde RUS rige – en stat som i dag er central i både den ukrainske og russiske historieopfattelse.

Foredragsrække om arkæologi

Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet – primært gennem studiet af menneskets materielle levn. Langt det meste af al menneskelig aktivitet foregik, før vi lærte at skrive, så arkæologi er den vigtigste metode til at studere ældre menneskeskabte samfund.

I foredragsrækken Arkæologien i nyt lys præsenterer vi et bredt udvalg af den nyeste arkæologiske viden, der bidrager til aktuelle historierelaterede temaer og debatter lokalt, regionalt og nationalt. En lang række af landets toneangivende arkæologer har derfor gennem årene gæstet Aalborg.

Foredragene er tilrettelagt af museumsinspektør, ph.d. Torben Birk Sarauw fra Nordjyske Museer i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Samlet program for efteråret 2026

4. november 2026 kl. 19.00
RUS – Vikinger i øst

Ved ledende udstillingsudvikler og arkæolog Pauline Asingh, Moesgaard Museum

18. november 2026 kl. 19.00
Ginnerup ved Kolindsund: En fundplads fra midten af bondestenalderen

Ved forskningsleder Lutz Klassen, Museum Østjylland

2. december 2026 kl. 19.00
Identitet og abstraktion i bondestenalderens keramik

Ved museumsinspektør og ph.d. Rie Bloch, Moesgård Museum

16. december 2026 kl. 19.00
Guld, guder og godtfolk

Ved museumsinspektør Niels Haue, Nordjyske Museer

Samlet pris: 550 kr.
Køb billet til alle fire foredrag


Foto: RUS-udstillingen på Moesgaard