
Fåredag på Boldrup Museum

Fårene på Boldrup Museum bliver ganske vidst klippet, når vi søndag 16. august afholder Fåredag på det lille stråtækte museum i Simested ådal. Men dagen byder nu på meget andet end den uldne underholdning. Overalt på museet er der forskellige aktiviteter.
Det kan du opelve
- Fåreklipning
- Markarbejde med arbejdsheste ved foreningen Hestefolket
- Arbejdende værksteder, hvor man blandt andet kan se smeden arbejde ved sin esse
- Opvisning med hyrdehunde, der lynhurtigt leder fårene lige netop derhen, hvor hyrden ønsker det
- Prøv bueskydning
- Vær cirkusartist for en dag
- Få en hyggelig køretur i hestevogn
- Salgsboder med grøntsager og museets honning

Til middag kan man blandt andet købe grillede pølser og grillspyd med tilbehør, og i den store skolestue kan der købes kaffe og kage.
- 1 pølse og 1 brød: 25 kr.
- 1 kyllingespyd og 1 brød 25 kr.
- Øl/Vand 10 kr.
- Saft 5 kr.
- Kaffe 10 kr.
- Kage 10 kr.