Det er to år siden, arkæologer fra Nordjyske Museer stødte på et næsten intakt, 1700 år gammelt drikkeglas ved en jernaldergravplads i Vaarst. Dengang kaldte man fundet for enestående, men helt alene står det ikke, for nu har man fundet endnu et glas i en rigmandsgrav i Vaarst.

Dekorationen på glasset er usædvanlig detaljeret, men der er grundlæggende tale om en i forvejen kendt type glas – et såkaldt fodløst bæger dekoreret med indslebne ovaler lavet i lyst grønligt glas. Denne type drikkeglas er fundet flere forskellige steder i Skandinavien samt i Nord- og Østeuropa. Det stammer fra 300-tallet, og det er formentlig produret lige nordvest for Sortehavet i det nuværende Ukraine eller Moldova. Glasset er mundblæst, og arbejdet med at slibe ovalerne har været et stort og tidskrævende arbejde.

Fra Danmark kender vi en lille håndfuld glas med sådanne slebne ovaler, men glasset fra Vaarst er temmelig stort i forhold til de fleste andre. Det er nemlig ca. 18 cm højt og har ved randen en diameter på ca. 12,5 cm og kan derfor indeholde op mod en liter.

Det fundne glas er unikt i Skandinavisk sammenhæng, men ved Varpelev på Sjælland er der tidligere fundet et lignende glas. Ved Varpelev blev det også fundet i en grav, og denne er den rigeste, vi kender i Danmark fra denne periode. Fundet i Vaarst er derfor noget helt særligt, som vidner om områdets betydning og status i denne periode.

Graven, hvor glasset er fundet, er en af største og rigeste fra et større gravkompleks ved Vaarst, og den indeholdt rester af skeletter fra to personer – den ene så gammel, at alle tænder var tabt, og hullerne efter dem var vokset helt sammen igen. Udover glasset fandt arkæologerne også i denne grav en mængde fint remudstyr, som stammer fra eksklusive klæder. Der er derfor uden tvivl tale om to mennesker fra samfundstoppen, der formentlig har tilhørt en af datidens mægtigste slægter.

Enormt gravkompleks fra jernalderen

Det var en lokal mand, der i 2018 ledte museets arkæologer på sporet af det store gravkompleks ved Vaarst, hvor graven med drikkeglasset er fundet. Det, som i første omgang blot var spredte fund af smykker gjort med en metaldetektor, viste sig nemlig at være tre tætliggende gravpladser, der alle kan dateres til overgangen mellem ældre og yngre jernalder, dvs. ca. 200-550 e.Kr.

Arkæologer fra Nordjyske Museer har efterfølgende ad flere omgange undersøgt området, og store dele af den største og den mest udsatte af pladserne, er nu færdigundersøgt. Man kan derfor nu tegne et relativt præcist billede af pladsens opbygning og omfang.

Den ca. 160 meter lange gravplads knytter sig til et markant bakkedrag, hvorpå gravene har ligget i lange rækker. Nordligt på pladsen centralt mellem de største og rigeste grave har der ligget et kraftigt bygget langhus, som formentligt har fungeret som et helligt tempel eller lign. Store mængder dyreknogler fundet tæt ved bygningen stammer formentligt fra festmåltider eller ofringer, som har fundet sted i og omkring templet.

Blandt de største grave i Danmark

Både gravenes størrelse og indhold varierer betydeligt. En stor del har været almindelige i størrelse, dvs. omkring to meter lange og lidt under en meter bred. Nordligt på pladsen har museets arkæologer dog undersøgt adskillige grave på tre meter eller længere. En enkelt målte hele 3,5×4,5 meter, og den er dermed blandt de største grave, vi kender fra Danmark fra denne periode af jernalderen.

Fælles for dem alle er, at de gravlagte blev begravet i deres fineste klæder, og de bevarede spor efter disse omfatter typisk dragtnåle og spænder af forskellig art. I tillæg rummer gravene hyppigt andet personligt udstyr som knive, kamme og tenvægte. Almindeligvis har den gravlagte også fået et eller flere lerkar med sig i graven – sandsynligvis med mad til den sidste rejse.

I de mest simple grave findes kun et lerkar, mens andre har været overdådigt udstyret. I de allerfineste og største grave findes resterne af overdådigt pyntede dragter med blandt andet dragtnåle beklædt med guld og sølv, spillebrikker af glas og fint drikkeudstyr som fx det fundne drikkeglas, fint forarbejdede træspande med bronzebeslag eller egentlige bronzespande.

Men det er ikke kun drikkeglassene, guld- og sølvsmykkerne og spillebrikkerne af glas, der har vakt opsigt blandt arkæologerne. I en af gravene er der fundet en ganske lille genstand, som fortæller os ret meget om områdets betydning i jernalderen: En romersk guldmedaljon på størrelse med en moderne 20’er. Det er dog ikke Dronning Margrethe, der er afbilledet på dens forside, men derimod Kejser Konstantin 1. den Store. Den stammer fra perioden 330-337 e.Kr., og sådanne medaljoner kendes kun i meget få eksemplarer i Norden. Medaljonen er dermed et ret iøjnefaldende eksempel på Vaarst-områdets kontakter med omverdenen, og den vidner om, at datidens mennesker i Vaarst uden tvivl har kendt til Romerriget og vidst, hvad det stod for.

Vidner om områdets store betydning i jernalderen

I alt har museets arkæologer udgravet 95 grave på den ene af de tre gravpladser ved Vaarst-gravkomplekset, men der har efter alt at dømme oprindeligt været mere end dobbelt så mange.

Flere af genstandene fra gravene – deriblandt det flotte drikkeglas – er yderst sjældne og findes kun i periodens fineste grave. Drikkeglasset er ikke blot et tilfældigt glas, som har overlevet flere hundrede år i jorden, det vidner om den gravlagtes – og dermed områdets – status og magt. Samlet set er der tale om en højest usædvanlig gravplads, som tydeligvis har været tilknyttet en af regionens mægtigste slægter.

Templet og en række små værdifulde genstande, som har været nedgravet i udkanten af gravpladsen, tyder tillige på, at pladsen ikke kun har fungeret som gravplads, men at den har tjent som et helligområde i bredere forstand. Et helligområde, som formentlig har udgjort hjertet i en af datidens slægtsbaserede stammer, der beboede Danmark i århundrederne lige forud for den første rigsdannelse. Dermed er der ikke blot tale om lokalhistorie om Vaarst, men danmarkshistorie fra tiden lige før Danmark blev Danmark.