En ukendt, sjælden langhøj fundet ved Blenstrup i Østhimmerland

I forbindelse med etablering af et nyt skovområde ved Blenstrup i Østhimmerland har arkæologer fra
Nordjyske Museer foretaget en prøveudgravning og her fundet spor efter en langhøj – et monumentalt
og kompliceret gravanlæg – fra den tidlige del af yngre stenalder. Der er tale om en periode i
Danmarkshistorien, der ligger 6.000 år tilbage i tiden – dengang de første bønder begyndte at rydde
urskovene for at opdyrke landet.

”Det er en utrolig spændende og i dag meget sjælden anlægstype, som meget få arkæologer kommer til at
undersøge i deres karriere” siger museumsinspektør Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer, der har
tilsynet med fredede fortidsminder i hele Nordjylland.

Ifølge gamle registreringer fra 1886 i den nationale database over fortidsminder skulle der i området have
ligget en gruppe bestående af seks – nu sløjfede – gravhøje. Stor var overraskelsen derfor for arkæologerne,
da området viste sig ikke bare at gemme et par sløjfede gravhøje, men også en langhøj, som lå under de
nævnte gravhøje.

Langhøje var monumentale og komplicerede gravanlæg, som de tidligste bønder opførte for at ære deres
forfædre og for at markere en form for tilhørsforhold til jorden. Dette behov voksede, efterhånden som
landbruget i det 4. årtusinde f.Kr blev mere udbredt i de tidlige jæger- og samlersamfund, og gravformen
ændrede sig fra de mere beskedne jordfæstegrave til større gravkomplekser som det, der nu er fundet ved
Blenstrup.

Langhøjen ved Blenstrup

Langhøjen ved Blenstrup er ekstraordinær stor. Den er hele 90 m lang og cirka 13 m bred, og har således
været et monumentalt gravanlæg. Langhøjen er blandt et af de største som er udgravet i Danmark. Den har
været et imponerede anlæg, når man har stået og kigget ud over landskabet.

Langhøjen er opbygget af stenrækker, jord og tørv, men har måske også haft en palisadegrøft i dele af
anlægget. Grundplanet er således rektangulært.

Fra andre langhøje ved man, at de tidlige langhøje ofte har haft et træbygget gravkammer, som kan have
indeholdt én eller flere personer. Ved langhøjene kan der også være foregået ofringer af lerkar og andre
genstande, og langhøjene er i det hele taget forbundet med komplicerede ritualer både efter og under
byggeriet.

Om arkæologerne finder centralgraven, må tiden vise. Langhøjen fortsætter mod syd på den anden side af
Kastrupvej ind på en dyrket mark, som ikke er omfattet af udgravningen. Det er muligt, at centralgraven
kan findes her, ligesom det er muligt, at en nyopdaget stenbygget grav kunne høre til langhøjen. Måske blot
som en sekundær begravelse eller måske som en atypisk centralgrav? Under alle omstændigheder har det
været et omfattende byggeri, der blev udført af nogle af Danmarks tidligste bønder, og efterhånden som
udgravningen skrider frem, vil museets arkæologer blive klogere på, hvem der har været så vigtige, at de fik
en så omfattende afsending til efterlivet.

De mange ubesvarede spørgsmål vil arkæologerne arbejde med, som udgravningen skrider frem hen over
sommeren.

De første bønder

Langhøjene sættes i forbindelse med de første bønder i Danmark og overgangen fra at være nomadiske
jægersamlere til at være fastboende bønder (ca. 3900 f.Kr.). Man begyndte at rydde mindre arealer i
urskovene og opdyrke jorden. Netop spor efter denne tidlige opdyrkning ses da også flere steder under
langhøjen i form af spor efter datidens oksetrukne pløjeredskab – arden. Pløjesporene fra arden fremstår i
den lyse undergrund som sorte streger på kryds og tværs. Formodentlig var det forskellige hvedesorter og
byg, man dyrkede i området.

”Vi regner med at udtage en serie pollenprøver, som kan give os et bedre indblik i, hvordan landskabet så
ud for ca. 6.000 år siden, og hvad man dyrkede” siger Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer.

Rundhøjene

Der er også fundet spor efter to rundhøje ovenpå langhøjen i form af såkaldt højfyld, som oprindeligt var
græstørv. Der er desuden fundet to mulige grave i højene, som nu er under udgravning. Den ene grav var
bygget som en aflang stenkiste dækket af flade sten og en stendynge. Hvad graven gemmer, vil vise sig i
nær fremtid, men et bud kunne være ravsmykker og økser af bjergart. Gravhøjene er formentlig mindst
1.200 år yngre end langhøjen, men sandsynligvis stadig fra yngre stenalder.

Nordjyske Museer forsætter udgravningen hen over sommeren og efteråret. Udgravningen er finansieret af
Slots- og Kulturstyrelsen med to bevillinger på henholdsvis 200.000 kr. og 1.300.000 kr.