Én million kr. sikrer forsat udgravning af enestående jernaldergravplads

Sidste sommer påbegyndte arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum en nødudgravning af en usædvanlig stor og rig jernaldergravplads ved landsbyen Vaarst, sydøst for Aalborg. En gravplads, der var i overhængende fare for at blive ødelagt. Slots- og kulturstyrelsen har nu bevilget én million kr. til at fortsætte det omfattende udgravningsarbejde denne sommer.

Hundredvis af dragtsmykker, 40 grave, hvori der i de fleste tilfælde stadig stod et eller flere lerkar, som den gravlagte havde fået med sig i døden, og ikke mindst et sjældent velbevaret Snartemo-glas importeret fra Central-/Vesteuropa eller Sortehavsregion i 400-tallet – det er blot noget af det, som arkæologer fandt ved udgravningen af området ved Vaarst sidste år. Og det er stadigvæk kun en brøkdel af den omfattende gravplads fra ca. år 200-550 e.Kr., som er udgravet.

Bevillingen på én million kroner vækker derfor glæde. Det betyder nemlig, at Nordjyllands Historiske Museum har mulighed for at fortsætte udgravningen af gravpladsen denne sommer.

”Jamen det betyder, at vi nu henover sommeren kan fortsætte vores arbejde med at udgrave og dokumenterer de dyrkningstruede grave, som ellers ville være gået tabt, og dermed kan vi redde de sidste informationer om en tid, hvor det her hjørne af Jyllands husede en af landets mægtige slægter. Det er ikke bare et stykke lokalhistorie, vi har fat i, det er et vigtig stykke danmarkshistorie,” fortæller udgravningsleder og arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Torben Trier Christiansen.

Betydningsfuld gravplads og hedenske kultaktiviteter

Det, som begyndte i sommeren 2018, hvor den lokale metaldetektorentusiast Anders Bryder indleverede et stort antal genstande, som han havde fundet med sin metaldetektor, viste sig efter de første arkæologiske undersøgelser at være resterne af landsdelens største gravplads fra overgangen fra ældre til yngre jernalder. Faktisk gemmer bakkerne i området på flere gravpladser med samlet set hundredvis af grave fra samme periode.

”De arkæologiske undersøgelser af gravene sidste sommer såvel som metaldetektorfund fra andre allerede bortpløjede grave viste, at en del af gravene har været usædvanligt rigt udstyret. Flere af de gravlagte har tydeligvis tilhørt samfundets absolutte top, og området har uden tvivl huset en af landets på daværende tidspunkt mægtige slægter,” siger Torben Trier Christiansen.

Men endnu mere opsigtsvækkende er det dog, at der ved Vaarst-gravpladsen er fundet en mængde spor efter hedenske ritualer i tilknytning til pladsen. Rundt omkring i gravpladsens udkant har man i jernalderen nedgravet små værdifulde genstande af guld, sølv og bronze – formentlig som ofre til guderne – og ét sted findes en stor dynge af knogler fra dyr, som sandsynligvis også har indgået i de hedenske ritualer foretaget i tilknytning til gravlæggelserne – det kan måske være rester af rituelle måltider eller ofringer.

I tillæg til dette viser mange af gravene spor efter at være blevet genåbnet og skændet allerede i jernalderen. Genåbningen skyldes muligvis i nogle tilfælde, at man har villet røve fint gravudstyr, men flere træk tyder på, at forstyrrelserne af gravene har været foretaget af helt andre årsager. Arkæologerne håber blandt andet på, at man ved de nye undersøgelser denne sommer kan afdække flere detaljer om dette fænomen, som også kendes fra andre samtidige gravpladser i såvel Danmark som flere af vores nabolande.

”Vi er uden tvivl ved at afdække et af magtcentrene i Jylland i perioden 200-550 e.Kr., og det er dermed indledningen til historien om skabelsen af et dansk rige. Så det er en vigtig brik i den allertidligste danmarkshistorie, som i løben af sommeren kommer til at stå mere tydelig frem,” siger Torben Trier Christiansen.

Udgravning og formidling i løbet af sommeren

Efter at Slots- og kulturstyrelsen har bevilliget én million kroner til at fortsætte udgravningen, er planlægningen i fuld gang. For at få optimalt betingelser til udgravningen, forventes det, at udgravningen kan genoptages i løbet af forsommeren.

Sidste år afviklede museet flere formidlingsarrangementer i forbindelse med udgravningen, hvor både lokale interesserede og skoleklasser havde mulighed for at kigge forbi og høre om arkæologernes fund. I det omfang coronasituationen tillader det, vil Nordjyllands Historiske Museum igen i år i løbet af den arkæologiske undersøgelse invitere nysgerrige til at se arkæologerne over skuldrene, mens de arbejder på udgravningen.

Flere museer modtager penge fra Slots- og kulturstyrelsen

Udgravningen ved Vaarst, som Slots- og kulturstyrelsen har bevilliget én million kroner til, er en ud af flere projekter, som har fået støtte.

I alt otte lokaliteter har fået bevilliget i alt tre millioner kroner af Slots- og kulturstyrelsen, og udover Nordjyllands Historiske Museum har også Museum Østjylland, Viborg Museum, Museum Thy, Museum Vestsjælland, Museum Sydøstdanmark, Sydvestjyske Museer og Museet på Sønderskov modtaget penge.