Introduktion
Arbejdet med det daglige brød var husmandsfamiliens vigtigste arbejdsopgave. Børnene oplever livet med arbejde, dyr og leg på den gamle gård, og de prøver selv at deltage i det praktiske arbejde ud fra en legende
tilgang.
Undervisning
Vi starter i den gamle skolestue med en kort introduktion til det gamle husmandssted, dyrene og dagens arbejde.
Efter en tur rundt på museet, hvor børnene typisk er med til at fodre, samle æg m.m., går vi i gang med arbejdet. Der bliver tærsket og renset korn og gruttet mel på skubbekværne. I august-september er høst en naturlig del af emnet.
Dagen afrundes med at kigge på nogle af de redskaber, der har været brugt til brødbagning, og gruppen får evt. også mel med hjem, som efterfølgende kan bruges til bagning.
Der afsættes god tid til leg og aktiviteter med dyrene.
Målgruppe
Daginstitutioner, alderstrin 3-6 år.
Relation til pædagogiske læreplaner
Et museumsbesøg hvor børnene gennem en legende tilgang får masser at indtryk og læring i et socialt fællesskab. Besøget rummer af væsen således elementer fra alle seks læreplanstemaer: Natur, udeliv og science. Kultur, æstetik og fællesskab. Alsidig personlig udvikling. Social udvikling. Kommunikation og sprog. Krop, sanser og bevægelser.
Fakta om tilbuddet
Hvornår: Hele året; i august/september kan høst være en del af arbejdet.
Varighed: 3 – 6 timer; afhænger af antal aktiviteter. Aftales i forbindelse med bestilling.
Pris: 900 kr.
Max. 25-27 børn. Der kan aftales alternative programsammensætninger ved større grupper.
Emner: Dagligliv på landet anno 1900, arbejde med korn og brød, bondegårdsdyr
Sted
Boldrup Museum
Ørnbjergvej 13
9610 Nørager
Faciliteter på stedet
Boldrup Museum er et lille husmandssted med stuehus, have, marker og dyrehold, som det har set ud omkring år 1900. Dyrene er altid en del af et besøg.
Museet ligger naturskønt på kanten af Simested ådal med en natursti langs åen, en magisk skov med snirklede stier og et stort udkigstårn med en fantastik udsigt. I skoven findes desuden heksens lille stråtækte hus. Det er muligt at spise medbragte madpakker både ude og inde alt efter vejrforhold.
I den moderne undervisningsbygning findes toiletter, handicaptoilet, køkken, køleskab, wifi, projektor.
Til museet hører en lejrplads med seks lukkede shelters, servicehus med toilet, bruser, lille køkken med køleskab, to kogeplader, kaffemaskine og stor bålplads med brænde.
Kontakt og bestilling
Boldrup Museum
Naturvejleder og museumsformidler Gert Rubæk
Tlf.: 31 99 41 79
Mail: [email protected]