Rationering betød, at man under besættelsen måtte bruge andre varer, end dem man plejede. Opfindsomheden var stor, og havregryn, ærter, kartofler, byg og grøntsager i store mængder blev brugt til at strække de små forsyninger af hvedemel, kød og smør.
Man kunne for eksempel lave stikkelsbærrosiner i stedet for importerede rosiner, og smørret kunne strækkes med mel eller mælk. Aviser og blade havde masser af gode råd til, hvordan man fik de rationerede varer til at strække længere.
Alle opskrifterne finder du her.
Fortvivl ikke, hvis du ikke har fået købt mel nok. Er der havregryn i skabet, kan du fx bage en sundhedskage og samtidig mindes besættelsen, hvorfra opskriften stammer. Du kan også bage Kirsten Hüttemeiers ølkage fra 1943, som er uden rationeringsvarer som smør og æg.
De fleste af de opskrifter, vi har fra besættelsen, er gået i glemmebogen, men en opskrift er kommet for at blive: Vores allesammens kendte og elskede havregrynskugler stammer faktisk fra besættelsestiden. Det samme gør det mindre kendte kartoffelmarcipan.
Kød var dyrt og rationeret, og mange familier indførte kødløse dage. Blandt de nye, opfindsomme retter var blandt andet blomkålsfrikadeller og ærtekoteletter.
Kød blev ikke rigtigt rationeret under krigen, men regeringen lavede forholdsregler, der skulle begrænse forbruget, da der var mangel på svinekød og flæsk, som var danskernes foretrukne. Fx blev der i 1943 indført købekort til kød, så den lokale slagter havde kontrol med, at kødet blev fordelt til de faste kunder. Men man så sig også om efter alternativer – som fx sumpbæversteg og kaninkød.
Efterhånden som krigen skred frem, blev det sværere og sværere at skaffe de varer, man var vant til. I stedet måtte man finde alternativer. I 1942 var alle lagre af kaffe brugt op, og man kunne ikke længere nøjes med at blande kaffeerstatning i kaffen – nu var der kun kaffeerstatning tilbage. Nogle lavede det af brændt cikorie, rug og roer, men de fleste købte de kendte mærker som Richs’s og Danmarks.
