Cirkusmuseet i Rold

Cirkusmuseet i Rold

Cirkusmuseet i Rold er indrettet ved Cirkus Miehes gamle vinterkvarter, som er Danmarks eneste bevarede cirkusbygning i træ.

Museet giver et indblik i cirkus som arbejdsplads i de seneste 200 år. Du får et indblik i både cirkusdirektørens, artisternes, staldtjeneren og barnets hverdag i cirkusverdenen. En verden, der bestod af meget mere end bifald og beundring fra publikum.

På Cirkusmuseet i Rold kan du udover at se selve udstillingen også prøve kræfter med ægte cirkusartisteri. Store såvel som små cirkusinteresserede kan sminke sig som en rigtig cirkusklovn eller lave sine egne jonglørbolde og efterfølgende optræde i Cirkus Miehes gamle ridehus. Her findes også en kasse med artistredskaber til fri afbenyttelse for dem, der har lyst.

Lørdag 23. november slår vi sammen med Cirkushusets Museumsforening, Rold Menighedsråd og Rold Bylaug dørene op til julemarked på Cirkusmuseet i Rold. Det gamle ridehus fra Cirkus Miehe er denne dag fyldt med boder med forskellig julepynt og julevarer.
Cirkusmuseet i Rold byder på en permanent udstilling, der formidler cirkushistorien i Danmark gennem plakater, genstande og cirkuskostumer. Du kan også besøge artistens værksted, hvor du selv kan prøve kræfter med artisteri.
Gennem mange år har cirkusfolk haft en tilværelse, hvor de flyttede sig fra sted til sted, og hvor deres hjem havde hjul. Kom tæt på deres liv i udstillingen “Livet på hjul”.
Cirkusmuseet i Rold har sin oprindelse i Cirkus Miehes mere end 100 år gamle ridehus, der i dag står opført ved museet. Historien om Cirkus Miehe er derfor en vigtig fortælling i museets udstilling.
Cirkusmuseet i Rold har sin oprindelse i det mere end 100 år gamle ridehus, der oprindeligt blev bygget som en del af Cirkus Miehes vinterresidens.
Cirkushusets museumsforening blev stiftet i 1968 af en kreds af lokale ildsjæle. Foreningen bakker stadig aktivt op om museet og optager gerne nye medlemmer.
Udstilling om cirkushistorien, Cirkus Miehes gamle ridehus og Artistens Værksted danner ramme for læringen. Museet tilbyder forskellige forløb og aktiviteter samt mulighed for at lave egen cirkusforestilling. Kontakt os via [email protected] for forløb.
16. august 2024 blev Den Danske Cirkuspris uddelt, og juryen valgte i år at anerkende Cirkusmuseet i Rold for sin indsats med at formidle dansk cirkus. Museet modtog Årets Indsatspris.