Før Aalborg blev by

Før Aalborg blev by

Et vægtlod fra 800 eller 900-tallet. Fundet i Aalborg. Foto Nordjyllands Historiske Museum

Formålet med projektet er i en større artikel at belyse aktører og strukturer i Aalborgs præurbane periode i yngre germansk jernalder og vikingetid og at perspektivere det præurbane Aalborg i forhold til relevante danske, nordiske og nordeuropæiske arkæologiske lokaliteter.

Aalborg Historiske Museum har en lang tradition for byarkæologiske undersøgelser, og resultaterne heraf blev sidst præsenteret samlet i ”Aalborgs Historie 1” fra 1992.

Siden hen er der gennemført mange udgravninger i den historiske bymidte, og en del af disse udgravninger kan anvendes i udforskningen af Aalborgs præurbane tid. Projektet vil placere sig centralt inden for museets ansvarsområde, og det vil knytte resultater fra forskellige, gamle som nye undersøgelser sammen til en helhed.

Dermed skabes et overblik, som vil være af uvurderlig nytte i det fremtidige arkæologiske arbejde i Aalborg, og som også vil have stor relevans for det arkæologiske forskningsmiljø generelt.

Projektperiode 2020-2021

Formidling

Foredrag samt større artikel eller monografi.

Projektet gennemføres med støtte fra