I 1987 blev der gjort et bemærkelsesværdigt skibsfund i Mariager Fjord, ved Stinesminde. Dette skibsvrag blev starten til det, der i dag er lystfartøjsmuseet.

Fundet var et 1600-tals vrag, der dog i mange år havde været kendt af områdets fjordfiskere. De lokale sportsdykkere havde også ofte aflagt vraget besøg, og det var disse, der indberettede fundet til Nationalmuseet.

Vraget er en såkaldt “fløjte”, en bred skibstype, der gjorde det muligt at laste mere end det skulle svare afgift af. Formentlig har skibet været ladet med kalksten, som i 1600-tallet var en stor handelsartikel i fjordområdet.

Til skibet havde der i mange år været knyttet et sagn om, at det var et spansk kaperfartøj, der plyndrede og hærgede på egnen. Det brød dog i brand og ligger der nu på bunden af Mariager Fjord. Efterkommere af en af sømændene skulle endda stadig leve i lokalområdet.

Der var derfor store forventninger, da dykkere fra Nationalmuseets skibshistoriske laboratorium i sommeren 1987 startede bjergningsarbejdet. Men der var hverken guld eller ædle stene i lasten. Skatten bestod dog i, at det var det mest velbevarede skibsvrag fra perioden, man endnu havde fundet i danske farvande.

Det viste sig hurtigt at blive for dyrt at bjærge og konservere hele vraget, og derfor valgte man kun at optage nogle løsdele. Heriblandt var skibets meget velbevarede rorpind, samt et såkaldt “knæ”, der skulle være med til at datere skibet mere præcist. På de løsdele, der blev bragt op, fandtes ingen spor efter brand. Det vides derfor endnu ikke med sikkerhed, hvordan skibet er endt på bunden af fjorden, og hvorvidt der er hold i det gamle sagn.

Lystfartøjsmuseet oprettes

Fundet havde dog vakt interesse hos lokale politikere i Hobro med henblik på at hæve fartøjet, konservere og udstille det på et egnet sted i Hobro som en turistattraktion. Maritimt interesserede personer, herunder lokale sejlere, blev indkaldt til møde, hvor en placering af et sådant museum skulle drøftes. På det tidspunkt stod byens gamle gasværk på havnen tomt, og disse lokaler blev udpeget som et godt sted. Samtidig foreslår en sejler, at her kunne der også være husrum for et lystfartøjsmuseum. Som sagt viste det sig for dyrt at bjærge hele vraget, og denne plan måtte derfor opgives.

Daværende borgmester Erlann Christiansen forfulgte imidlertid tanken om at skabe et kulturliv på havnen, herunder etablering af et lystfartøjsmuseum, og overtalte en gruppe sejlere til at arbejde videre med tanken. Grundlaget var en efterspørgsel efter et sted, der kunne varetage og sikre landets sejl,- motor- og robåde. Efterspørgslen grundede i en erkendelse af, at disse både samt effekter og beskrivelser af dette friluftsliv er en stor del af vores kulturarv. På daværende tidspunkt havde landet ikke et museum til at varetage præcis dette emne. Dette blev så starten på grundlæggelsen af Lystfartøjsmuseet i 1990 som en selvejende institution, dengang under navnet Museet for Danske Lystfartøjer. Foreningen blev stiftet med det formål, at registrere danske lystfartøjers historie. Dette skulle bl.a. gøres ved at bevare og udstille fartøjer og både, der kan henføres til begrebet “danske lystfartøjer”, samt effekter med tilknytning til lystsejlads.

Lystfartøjsmuseets støtteforening

Med oprettelsen af Lystfartøjsmuseet blev der samtidig etableret en støtteforening. Det var således også denne, der tog initiativ til det næste skridt. For på havnen lå netop to ubenyttede pakhuse, og i 1991 købte museet bygningerne for et rente- og afdragsfrit lån, ydet af Hobro Kommune.

Lystfartøjsmuseets fysiske placering var nu en realitet, men museet manglede stadig penge til istandsættelse af de gamle bygninger. Man manglede omkring 3,4 millioner kroner, hvilket skulle vise sig at blive meget vanskeligt at fremskaffe.

Kun med en ihærdig og vedvarende indsats fra foreningens frivillige støtter samt arbejdskraft stillet til rådighed af kommunen i form af jobsøgende og langtidsledige blev der efterhånden samlet penge ind til bygningernes istandsættelse, og renoveringsarbejdet tog langsomt fart. I 1995 modtog museet et EU-tilskud på 647.000 kroner, hvilket gjorde det muligt at færdiggøre bygningerne, og først i sommeren 1999 kan der holdes officiel indvielse af Lystfartøjsmuseet.

I 1996 bliver Museet for Danske Lystfartøjer lagt ind under Sydhimmerlands Museum og skifter samtidig navn til Lystfartøjsmuseet. Det er dog først i 2004, at Lystfartøjsmuseet bliver fuldt integreret i Sydhimmerlands Museum. Gennem årene var det støtteforeningen, der stod for det daglige arbejde på museet, men med sammenlægningen får museet bl.a. lønnede kustoder. Sammenlægningen skal således ses i lyset af en hensyntagen til museets fremtid samt økonomiske årsager.

Støtteforeningen har på frivillig basis været drivkraften bag museet og er det stadig den dag i dag. Udstillingen på museet er således opstillet af støtteforeningen, der samtidig varetager den løbende vedligeholdelse af museets både og effekter.

Støtteforeningen valgte i 2023 at opløse sig selv.