Bogen er et koncentrat af de begivenheder, der har formet Aalborg og gjort byen til, hvad den er i dag, fra slutningen af 700-tallet til 2022. Helt fra da byen opstod i vikingetiden og den tidlige middelalder, hvor der ses bosættelser på begge sider af Østeraa forbundet med Algade, over renæssancens store købmænd og 1890’ernes rygende skorstene til det moderne Aalborg med kommunesammenlægning i 2007, vækst, industrier og nye undervisnings- og kulturinstitutioner.
Byen ved Limfjorden er skrevet af tidligere arkivar på Aalborg Stadsarkiv, Flemming Nielsen.
Bogen er 117 sider, velillustreret med flotte billeder og spændende kort.
Bogen er udgivet af Aalborg Stadsarkiv i samarbejde med Port of Aalborg.