Mød vikingesmeden

Mød vikingesmeden

Alle hverdage i uge 31 kan du møde vikingesmeden Jens Jørgen Olesen i og omkring smedjen på Vikingegården. Han rister myrmalm og udvinder jern. Der sker i en lav ovn, hvor slaggen tappes ud i jordoverfladen. Jernmassen smedes efterfølgende med forhamre og kløves i mindre stykker, der smedes i essen i gårdens smedje.

Selve jernudvindingen forventes at finde sted onsdag 3. august, men der arbejdes i smedjen alle hverdage i uge 31, så der er rig lejlighed til at se arbejdet med det rødglødende jern, der smedes til forskellige redskaber.

Vikingetiden efterfulgte jernalderen, og derfor var våben og skærende redskaber i langt de fleste tilfælde fremstillet af jern. Fra arkæologiske fund kender vi til sværd, økser, spydspidser, pilespidser og andre våben, men også dagligdagsting som sakse, snitteknive, hammerhoveder, stegespid, tænger, søm og nagler blev fremstillet i smedjen.

Normalt var smeden en rejsende håndværker, som drog fra gård til gård og fra landsby til landsby for at smede, hvad man nu manglede der. Men i Vorbasse, hvor den stormandsgård, som er forlæg for Vikingegården, er udgravet, fandt man også en smedje i hjørnet af gården og et mindre langhus, hvor smeden kunne bo fast med sin familie.

I uge 31 kan du se, hvordan livet og arbejdet i smedjen har foregået for omkring 1000 år siden.

Mød vikingesmeden

Mød vikingesmeden

Alle hverdage i uge 31 kan du møde vikingesmeden Jens Jørgen Olesen i og omkring smedjen på Vikingegården. Han rister myrmalm og udvinder jern. Der sker i en lav ovn, hvor slaggen tappes ud i jordoverfladen. Jernmassen smedes efterfølgende med forhamre og kløves i mindre stykker, der smedes i essen i gårdens smedje.

Selve jernudvindingen forventes at finde sted onsdag 3. august, men der arbejdes i smedjen alle hverdage i uge 31, så der er rig lejlighed til at se arbejdet med det rødglødende jern, der smedes til forskellige redskaber.

Vikingetiden efterfulgte jernalderen, og derfor var våben og skærende redskaber i langt de fleste tilfælde fremstillet af jern. Fra arkæologiske fund kender vi til sværd, økser, spydspidser, pilespidser og andre våben, men også dagligdagsting som sakse, snitteknive, hammerhoveder, stegespid, tænger, søm og nagler blev fremstillet i smedjen.

Normalt var smeden en rejsende håndværker, som drog fra gård til gård og fra landsby til landsby for at smede, hvad man nu manglede der. Men i Vorbasse, hvor den stormandsgård, som er forlæg for Vikingegården, er udgravet, fandt man også en smedje i hjørnet af gården og et mindre langhus, hvor smeden kunne bo fast med sin familie.

I uge 31 kan du se, hvordan livet og arbejdet i smedjen har foregået for omkring 1000 år siden.

Mød vikingesmeden

Mød vikingesmeden

Alle hverdage i uge 31 kan du møde vikingesmeden Jens Jørgen Olesen i og omkring smedjen på Vikingegården. Han rister myrmalm og udvinder jern. Der sker i en lav ovn, hvor slaggen tappes ud i jordoverfladen. Jernmassen smedes efterfølgende med forhamre og kløves i mindre stykker, der smedes i essen i gårdens smedje.

Selve jernudvindingen forventes at finde sted onsdag 3. august, men der arbejdes i smedjen alle hverdage i uge 31, så der er rig lejlighed til at se arbejdet med det rødglødende jern, der smedes til forskellige redskaber.

Vikingetiden efterfulgte jernalderen, og derfor var våben og skærende redskaber i langt de fleste tilfælde fremstillet af jern. Fra arkæologiske fund kender vi til sværd, økser, spydspidser, pilespidser og andre våben, men også dagligdagsting som sakse, snitteknive, hammerhoveder, stegespid, tænger, søm og nagler blev fremstillet i smedjen.

Normalt var smeden en rejsende håndværker, som drog fra gård til gård og fra landsby til landsby for at smede, hvad man nu manglede der. Men i Vorbasse, hvor den stormandsgård, som er forlæg for Vikingegården, er udgravet, fandt man også en smedje i hjørnet af gården og et mindre langhus, hvor smeden kunne bo fast med sin familie.

I uge 31 kan du se, hvordan livet og arbejdet i smedjen har foregået for omkring 1000 år siden.

Mød vikingesmeden

Mød vikingesmeden

Alle hverdage i uge 31 kan du møde vikingesmeden Jens Jørgen Olesen i og omkring smedjen på Vikingegården. Han rister myrmalm og udvinder jern. Der sker i en lav ovn, hvor slaggen tappes ud i jordoverfladen. Jernmassen smedes efterfølgende med forhamre og kløves i mindre stykker, der smedes i essen i gårdens smedje.

Selve jernudvindingen forventes at finde sted onsdag 3. august, men der arbejdes i smedjen alle hverdage i uge 31, så der er rig lejlighed til at se arbejdet med det rødglødende jern, der smedes til forskellige redskaber.

Vikingetiden efterfulgte jernalderen, og derfor var våben og skærende redskaber i langt de fleste tilfælde fremstillet af jern. Fra arkæologiske fund kender vi til sværd, økser, spydspidser, pilespidser og andre våben, men også dagligdagsting som sakse, snitteknive, hammerhoveder, stegespid, tænger, søm og nagler blev fremstillet i smedjen.

Normalt var smeden en rejsende håndværker, som drog fra gård til gård og fra landsby til landsby for at smede, hvad man nu manglede der. Men i Vorbasse, hvor den stormandsgård, som er forlæg for Vikingegården, er udgravet, fandt man også en smedje i hjørnet af gården og et mindre langhus, hvor smeden kunne bo fast med sin familie.

I uge 31 kan du se, hvordan livet og arbejdet i smedjen har foregået for omkring 1000 år siden.

Mød vikingesmeden

Mød vikingesmeden

Alle hverdage i uge 31 kan du møde vikingesmeden Jens Jørgen Olesen i og omkring smedjen på Vikingegården. Han rister myrmalm og udvinder jern. Der sker i en lav ovn, hvor slaggen tappes ud i jordoverfladen. Jernmassen smedes efterfølgende med forhamre og kløves i mindre stykker, der smedes i essen i gårdens smedje.

Selve jernudvindingen forventes at finde sted onsdag 3. august, men der arbejdes i smedjen alle hverdage i uge 31, så der er rig lejlighed til at se arbejdet med det rødglødende jern, der smedes til forskellige redskaber.

Vikingetiden efterfulgte jernalderen, og derfor var våben og skærende redskaber i langt de fleste tilfælde fremstillet af jern. Fra arkæologiske fund kender vi til sværd, økser, spydspidser, pilespidser og andre våben, men også dagligdagsting som sakse, snitteknive, hammerhoveder, stegespid, tænger, søm og nagler blev fremstillet i smedjen.

Normalt var smeden en rejsende håndværker, som drog fra gård til gård og fra landsby til landsby for at smede, hvad man nu manglede der. Men i Vorbasse, hvor den stormandsgård, som er forlæg for Vikingegården, er udgravet, fandt man også en smedje i hjørnet af gården og et mindre langhus, hvor smeden kunne bo fast med sin familie.

I uge 31 kan du se, hvordan livet og arbejdet i smedjen har foregået for omkring 1000 år siden.

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Mandag til fredag i uge 30 kan du på tætteste hold se, hvordan vikingerne lavede de flotte glasperler, som vi i dag finder i mange vikingegrave. Lige siden bronzealderen har glasperler været eftertragtede pyntegenstande. Tit blev de importerede langvejs fra for at ende om halsen på en velhavende vikingefrue, men de blev også produceret herhjemme – f.eks. på markedspladsen i Ribe i vikingetidens begyndelse.

På Vikingegården viser Tinna Riis Nielsen, hvordan man smelter glas til smukke perler over ild.

En anden meget brugt måde at pynte sig på i vikingetiden var med forskellige knyttede og vævede bånd i farvestrålende farver. Brikvævning er et tekstilhåndværk, der ligeledes er kendt fra bronzealderen, men i løbet af jernalder og vikingetid blev teknikken forfinet. Med brikvævning kan man skabe dekorative og yderst komplekse mønstrede bånd. I vikingetiden er de blevet anvendt til udsmykning af dragter – f.eks. Mammen-manchetterne og Hvilehøj-dragten, som vi kender fra gravfund.

Thomas Twistmann brikvæver og fortæller om håndværket.

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Mandag til fredag i uge 30 kan du på tætteste hold se, hvordan vikingerne lavede de flotte glasperler, som vi i dag finder i mange vikingegrave. Lige siden bronzealderen har glasperler været eftertragtede pyntegenstande. Tit blev de importerede langvejs fra for at ende om halsen på en velhavende vikingefrue, men de blev også produceret herhjemme – f.eks. på markedspladsen i Ribe i vikingetidens begyndelse.

På Vikingegården viser Tinna Riis Nielsen, hvordan man smelter glas til smukke perler over ild.

En anden meget brugt måde at pynte sig på i vikingetiden var med forskellige knyttede og vævede bånd i farvestrålende farver. Brikvævning er et tekstilhåndværk, der ligeledes er kendt fra bronzealderen, men i løbet af jernalder og vikingetid blev teknikken forfinet. Med brikvævning kan man skabe dekorative og yderst komplekse mønstrede bånd. I vikingetiden er de blevet anvendt til udsmykning af dragter – f.eks. Mammen-manchetterne og Hvilehøj-dragten, som vi kender fra gravfund.

Thomas Twistmann brikvæver og fortæller om håndværket.

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Mandag til fredag i uge 30 kan du på tætteste hold se, hvordan vikingerne lavede de flotte glasperler, som vi i dag finder i mange vikingegrave. Lige siden bronzealderen har glasperler været eftertragtede pyntegenstande. Tit blev de importerede langvejs fra for at ende om halsen på en velhavende vikingefrue, men de blev også produceret herhjemme – f.eks. på markedspladsen i Ribe i vikingetidens begyndelse.

På Vikingegården viser Tinna Riis Nielsen, hvordan man smelter glas til smukke perler over ild.

En anden meget brugt måde at pynte sig på i vikingetiden var med forskellige knyttede og vævede bånd i farvestrålende farver. Brikvævning er et tekstilhåndværk, der ligeledes er kendt fra bronzealderen, men i løbet af jernalder og vikingetid blev teknikken forfinet. Med brikvævning kan man skabe dekorative og yderst komplekse mønstrede bånd. I vikingetiden er de blevet anvendt til udsmykning af dragter – f.eks. Mammen-manchetterne og Hvilehøj-dragten, som vi kender fra gravfund.

Thomas Twistmann brikvæver og fortæller om håndværket.

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Mandag til fredag i uge 30 kan du på tætteste hold se, hvordan vikingerne lavede de flotte glasperler, som vi i dag finder i mange vikingegrave. Lige siden bronzealderen har glasperler været eftertragtede pyntegenstande. Tit blev de importerede langvejs fra for at ende om halsen på en velhavende vikingefrue, men de blev også produceret herhjemme – f.eks. på markedspladsen i Ribe i vikingetidens begyndelse.

På Vikingegården viser Tinna Riis Nielsen, hvordan man smelter glas til smukke perler over ild.

En anden meget brugt måde at pynte sig på i vikingetiden var med forskellige knyttede og vævede bånd i farvestrålende farver. Brikvævning er et tekstilhåndværk, der ligeledes er kendt fra bronzealderen, men i løbet af jernalder og vikingetid blev teknikken forfinet. Med brikvævning kan man skabe dekorative og yderst komplekse mønstrede bånd. I vikingetiden er de blevet anvendt til udsmykning af dragter – f.eks. Mammen-manchetterne og Hvilehøj-dragten, som vi kender fra gravfund.

Thomas Twistmann brikvæver og fortæller om håndværket.

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Vikingetidens glasperler og brikvævning

Mandag til fredag i uge 30 kan du på tætteste hold se, hvordan vikingerne lavede de flotte glasperler, som vi i dag finder i mange vikingegrave. Lige siden bronzealderen har glasperler været eftertragtede pyntegenstande. Tit blev de importerede langvejs fra for at ende om halsen på en velhavende vikingefrue, men de blev også produceret herhjemme – f.eks. på markedspladsen i Ribe i vikingetidens begyndelse.

På Vikingegården viser Tinna Riis Nielsen, hvordan man smelter glas til smukke perler over ild.

En anden meget brugt måde at pynte sig på i vikingetiden var med forskellige knyttede og vævede bånd i farvestrålende farver. Brikvævning er et tekstilhåndværk, der ligeledes er kendt fra bronzealderen, men i løbet af jernalder og vikingetid blev teknikken forfinet. Med brikvævning kan man skabe dekorative og yderst komplekse mønstrede bånd. I vikingetiden er de blevet anvendt til udsmykning af dragter – f.eks. Mammen-manchetterne og Hvilehøj-dragten, som vi kender fra gravfund.

Thomas Twistmann brikvæver og fortæller om håndværket.